Vi er forbi store bededag, og næsten alle sogne foretrak at sløjfe højmessen. Det synes ikke i fremtiden at være en mulighed at komme til højmesse store bededag. Sådan har sognene bestemt det.
Det har været fremført, at loven om afskaffelse af store bededag er i strid med Grundloven. Hvis den påstand er alvorligt ment, bør der anlægges grundlovs-sag ved domstolene.
Berettiget raseri og skuffelse, som jeg tilslutter mig, bør imidlertid ikke skygge for saglig anvendelse af juraen. Grundlovens § 4 sikrer efter min overbevisning ikke store bededag. Bestemmelsen siger intet om, hvordan og hvor meget staten skal understøtte folkekirken.
Udviklingen siden 1849 viser, at understøttelsen til stadighed er blevet indskrænket. Senest viser finansloven, at Kirkeministeriet på den selvstændige konto for bispelønninger ikke har anført så meget som en krone. Kan det mon læses anderledes end, at Kirkeministeriet er rendt fra forpligtelsen til fuld statslig finansiering af bispelønningerne?
Grundloven og indre anliggender
Men Grundlovens § 4 må da sikre kirkens indre anliggender, hævdes det. Nej, slet ikke.
Det var vel ikke i strid med Grundloven, da Folketinget i 1948 tromlede hen over folkekirkens højlydte protester og gav kvinder adgang til at søge præsteembede. Det var Folketinget og ikke folkekirken, der stod på frihedens side.
Røster i folkekirken har hævdet, at loven om ægteskab for mennesker af samme køn er i strid med Grundloven. Det er blevet afvist af Højesteret. Og den dom er nyttig at læse for enhver, der begiver sig ind i fortolkning af Grundlovens § 4. Der er mildest talt ingen hjælp af hente i dommen.
Loven om vielse af personer af samme køn gav i øvrigt præsterne ret til at sige nej til at forrette disse vielser. Altså udtryk for Folketingets respekt for folkekirkens rummelighed og præsternes samvittighed. Men den samvittighedsfrihed respekteres ifølge en meningsmåling ikke af flertallet af danskere, herunder medlemmer af folkekirken. Igen er det altså Folketinget, der sikrer friheden.
Kan folkekirken overhovedet undvære staten?
Ovenstående eksempler tyder på, at det i flere tilfælde er Folketinget, der har sikret friheden i folkekirken og ikke omvendt.
Folketingsflertallets afskaffelse af store bededag som helligdag er en kapitalbrøler af rang, som viser, at folketingsmedlemmerne er åndløse og historieløse. Men det er fatalt, at sognenes svar har været at smække kirkedøren i. Nu ved Folketinget, at folkekirken lukker døren, så snart den får blot et tegn herom.
For folkekirken kan jo stadig holde alle de gudstjenester som sognene ønsker. Folkekirken retter mere ind efter Folketinget end, den er forpligtet til. Spørgsmålet er imidlertid, om folkekirken overhovedet kan undvære staten.
- Folkekirken forestår efter eget ønske stadig personregistreringen.
- Kirkerne er stadig undtaget fredning, fordi folkekirken ønsker det.
- En del af de gejstliges lønninger finansieres over Finansloven, fordi folkekirken ønsker det.
- Der kan gives tilskud til kirkebygningers restaurering, fordi folkekirken har brug for det.
- Folkekirken slipper efter eget ønske for at opkræve kirkeskat.
Men intet står i Grundloven, og intet er mejslet i sten. Med en kirkeforfatning vil forholdet mellem stat og kirke og Grundloven blive vurderet efter nutidens forudsætninger og ikke efter forholdene i 1849, hvor næsten alle var medlemmer af folkekirken.
Folkekirken består i kraft af tilslutningen
Folkekirken understøttes kun, så længe den er folkekirke med tilslutning fra den overvejende del af befolkningen. Og det kniber. Det undrer mig derfor stærkt, at man bruger afskaffelsen af store bededag til at lukke kirkerne denne fredag.
Hvis folkekirken selv sætter kirkeforfatningsapparatet i gang, må man også finde sig i, at Folketinget siger ja tak og overfører personregistreringen til kommunerne, fjerner tilskuddet til de gejstliges lønninger, fritager kommunerne for at opkræve kirkeskat og bestemmer, at folkekirken selv i langt højere grad må ordne egne forhold, som for eksempel selv at opkræve skat og selv at finde ud af, hvordan en eventuel udligningsordning skal indrettes. Grundlovens forpligtelse kan opfyldes ved, at der afsættes et beløb til kirkerestaureringer.
Jeg synes, det er langt vigtigere at gøre noget ved dåbstallet. Ellers afskaffer folkekirken sig selv, og der bliver slet ingen grundlovsstøtte at diskutere.
