Jeg kom til Ribe som domprovst i 1993, halvandet år efter valget af Niels Holm til biskop. Han og jeg fik igennem alle årene et nært samarbejde med hans personlige rummelighed og humoristiske sans som en lykkelig ledsager.
En biskop personificerer en tid, en fase i stiftet, og Niels Holms embedsperiode blev en årring i Ribe stifts historie.
Hvordan var han som biskop? Hans pulsslag var mere i overensstemmelse med historiens længere perspektiv end med døgnets pludselige indfald. Jævnligt påtog han sig den utaknemlige rolle som ”party-killer” ved ikke at dele omgivelsernes umiddelbare begejstring for denne eller hin nye idé.
Særligt mærkbar var hans allergi over for selv det mindste tegn på tendenser i retning af enten oppustet kirkelighed eller folkekirkelig koncerndannelse. Bag facaden af urokkelighed var han dog mere liberal end konservativ. Han var ikke imod forandringer af princip, han ville bare høre argumenterne, og man skulle kunne stå på mål for sine nye initiativer. Det lå dybt i ham, at han som biskop ikke ejede kirken, men var sat til at passe på den.
Niels Holm blev i sin tid bebrejdet sin usynlighed eller lavt profilerede ledelsesstil, og det er også rigtigt, at han befandt sig betydeligt bedre i selskab med ”almindelige” mennesker i sit stift end i de medier, der i løbet af hans embedsperiode henvendte sig stadigt oftere.
Med hensyn til den lavt profilerede ledelsesstil kan man altid diskutere, fra hvilket punkt på en skala mellem styring og rummelighed ledelse skal udøves. Holm bestræbte sig på at finde en balance, der i videst muligt omfang levnede såvel præster som menighedsråd bevægelsesfrihed i systemet. Han var betænkt på at give de mennesker, han i sit tilsyn havde med at gøre, ro, tid og rum til at finde deres egne ben i arbejdet uden unødig indblanding fra hans side.
Niels Holm var begavet med en stærk personlig integritet, som man ind imellem kunne irriteres over, men for det meste virkelig misundte ham. Den personlige integritet gik igen i hans prædikener, som havde en tidløs enkelhed samt en sjælesørgerisk tone og opbyggelighed af den slags, som følger med på vej ud ad kirkedøren.
Jeg husker mit samarbejde med Holm med stor taknemlighed, og mine tanker går til hans familie og ikke mindst Bente, som gjorde Bispegården til et sted, hvor man altid følte sig velkommen.
Æret være Niels Holms minde!
Jens Torkild Bak er domprovst i Ribe.