Menighedsrådsformand: Ikke alle teologer er egnede præster – derfor skal der uddannes flere

DEBAT: For at menighedsrådene kan få præster, der passer til sognet, skal der uddannes flere teologer, ligesom der er brug for at give ikke-teologer adgang til at søge embeder i folkekirken, skriver menighedsrådsformand

Hvis der er for få ansøgere til præsteembederne, risikerer et sogn af grundtvigsk observans kun at have kandidater fra den kirkelige højrefløj at vælge imellem, og det vil der aldrig komme noget godt ud af, mener menighedsrådsformand Tom Ebbe Jakobsen.
Hvis der er for få ansøgere til præsteembederne, risikerer et sogn af grundtvigsk observans kun at have kandidater fra den kirkelige højrefløj at vælge imellem, og det vil der aldrig komme noget godt ud af, mener menighedsrådsformand Tom Ebbe Jakobsen. Foto: Niels Aage Skovbo, FOKUS

Vores – i øvrigt udmærkede – kirkeminister har i et svar til Det Konservative Folkeparti oplyst, at hver fjerde teolog er ledig i 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse, og at hun med dette in mente stiller spørgsmålstegn ved, om flere teologistuderende vil mindske præstemanglen.

Set med Finansministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriet øjne betyder det, at der ikke behøver at blive uddannet flere teologer, for der er nok at tage af, og ja: Ud fra en matematisk beregning er det fuldstændig korrekt, men matematik kan ikke altid bruges, når vi har med præstestillinger at gøre.

En stor del af de danske præster ansættes desværre fortsat ansat som tjenestemænd, og det betyder, at når først et menighedsråd har ansat en præst, hænger menighedsrådet på vedkommende i op til 45 år

Det er vigtigt for et menighedsråd at ansætte en præst, der passer til lige præcis det sogn, hvor præst og menighed de kommende år skal samvirke. Derfor er vores menighedsråd meget omhyggelige i ansættelsesfasen, og derfor er det nødvendigt for vores menighedsråd, at de har flere kandidater at vælge imellem. 

Det kan for eksempel ikke nytte noget, at man i et godt og gedigent folkekirkeligt sogn af grundtvigsk observans kun kan vælge mellem teologiske kandidater eller præster fra den kirkelige højrefløj, der for eksempel har baggrund i Menighedsfakultetet. Det vil der aldrig komme noget godt ud af.

Eller at menighedsrådene kun bliver stillet over for ansøgere, der har læst teologi i mange år, og som måske er dygtige teologer, men som ikke ønsker eller egner sig til at blive præster.

En stor del af de danske præster ansættes desværre fortsat som tjenestemænd, og det betyder, at når først et menighedsråd har ansat en præst, hænger menighedsrådet på vedkommende i op til 45 år.

Der er en eskalerende præstemangel i Danmark og præstemanglen kan vi løse ved at uddanne flere teologer, ved at gøre det nemmere for andre akademikere at blive præst (også nemmere end det, man har lagt op til) og ikke mindst ved at genindføre særuddannelsen.

Tom Ebbe Jakobsen er formand for Balle menighedsråd og Distriktsforeningen af Menighedsråd i Silkeborg provsti, medlem af Aarhus Stiftsråd og medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd, men udtaler sig på egne vegne.
 

Missing indholdselement.