Fra i dag springer landets præster ud som privatpraktiserende bogholdere. Det nye krav om tidsregistrering er nemlig trådt i kraft, og nu skal der styr på timeregnskabet.
Kravet gælder også kirkens øvrige medarbejdere. Men lad os blive ved præsterne – den kirkelige faggruppe, der uden tvivl har været mest højlydt i sin modstand mod de nye regler.
For landets lærere blev for allerede 11 år siden bedt om at registrere deres arbejdstid. Det var, for at ledelserne på skolerne kunne holde øje med, at lærernes normerede timetal blev overholdt. Så måske kan præsterne kigge til lærerne for at se, hvordan det udfoldede sig dengang?
Den gruppe af lærere, der har de største ligheder med præsterne, er gymnasielærerne. Begge faggrupper er akademikere med en høj grad af arbejdsfrihed til selvtilrettelæggelse og for mange også en følelse af kald til at arbejde i deres fag.
Forvirring
Tidsregistreringen var et resultat af overenskomstaftalen i 2013 (OK13).
"Tidsregistrering er et ledelsesredskab, der kan give input til den løbende dialog mellem leder og lærer om lærerens opgaveløsning og prioritering," lød det fra Moderniseringsstyrelsen.
Ligesom præsterne var nogle gymnasielærere efter OK13 bekymrede for, om tidsregistreringen ville hæmme deres fleksibilitet og frihed.
En undersøgelse viste, at på hvert tredje gymnasium var de fleste lærere utilfredse med tidsregistreringen. I dag har godt en tredjedel af landets præster skrevet under på en underskriftsindsamling mod tidsregistrering.
Kravet om tidsregistrering var også årsag til megen forvirring. For skulle det eksempelvis tælles med som arbejdstid, når samfundsfagslæreren fulgte med i nyhedsstrømmen på tv’et om aftenen? Man ventede på et svar fra rektorerne om, hvad der overhovedet skulle tælles med som arbejdstid.
Medarbejdere og ledelse
I den kontekst kunne man forestille sig, at fagforeningen, GL, ville tordne mod både arbejdsgivere og det politiske system. Men GL’s daværende formand, Gorm Leschly, havde en klar holdning til tidsregistrering.
"Uden tidsregistrering er der ikke noget værn mod det grænseløse arbejde."
Faktisk var det arbejdsgiverne, der var imod tidsregistrering. Rektorerne var utilfredse med, at de skulle godkende lærernes registrerede arbejdstid. Arbejdet som gymnasielærer er nemlig så "ujævnt", at de i perioder arbejder 50-60 timer om ugen. Derfor gav tidsregistrering ingen mening. "Det bliver ikke på min skole," sagde en rektor.
En holdning, som Gorm Leschly kaldte "vanvid". Tidsregistrering er "det eneste værn, vi har" mod "dårlig ledelse" og "for mange arbejdsopgaver," sagde han.
Et nødvendigt onde
For GL var tidsregistrering et nødvendigt onde. Et værn mod grænseløst arbejde. Præsteforeningens standpunkt har været mere tvetydigt.
Præsteforeningens formand, Pernille Vigsø Bagge, har på den ene side anerkendt, at der er stærkt delte meninger blandt præstestanden, og at der netop er tale om en beskyttelse mod grænseløst arbejde. Men på den anden side har hun kaldt hele spørgsmålet en "tabt kamp" for Præsteforeningen.
Forskellen på 2013 og 2024 er, at lærernes tidregistrering var et resultat af overenskomstforhandlinger, mens den nye lov om tidsregistrering er kommet på baggrund af en EU-dom.
Dette kan forklare, hvorfor GL var tilfredse med tidsregistrering som et nødvendigt onde, da de selv var med til at forhandle den på plads. Men også at fagforeningerne har svært ved at opfylde deres rolle, når det er EU, der laver reglerne.
De er vant til at forhandle vilkår og løn for deres medlemmer under den danske model. Den model er EU jo ikke en del af.
Konsekvenserne
Og hvilke konsekvenser fik tidsregistreringen så på den lidt længere bane for gymnasielærerne?
I 2017 sagde en rektor, at "tidsregistreringen havde fra start givet anledning til meget ballade. Men nu synes jeg, at vi har fået tæmmet og civiliseret det politiske rovdyr, som tidsregistreringen er."
En gymnasielærer sagde efter 10 år med tidsregistrering, at hun fandt ud af, at hun arbejdede langt mere, end hun skulle. At den største gevinst har været, "at jeg har lært at sætte et punktum og have god samvittighed, når jeg holder fri."
Præster er principielt altid på arbejde, vil nogle indvende. Derfor følger der et rådighedstillæg med til jobbet. Men måske har tidsregistrering alligevel nogle skjulte fordele for præsternes arbejds- og privatliv, som vil vise sig hen ad vejen.