Alt du skal vide om menighedsrådsvalg 2024

Spørgsmålene står i kø for de fleste danskere, når det handler om menighedsrådsvalget. Kirke.dk vil i denne artikel forklare, hvad menighedsrådsvalget går ud på

Ved seneste valg i 2020 var det cirka fem procent, der mødte frem for at deltage i menighedsrådsvalget.
Ved seneste valg i 2020 var det cirka fem procent, der mødte frem for at deltage i menighedsrådsvalget. Foto: Heiner Lützen Ank

Hvad er et menighedsråd? Hvad er et menighedsrådsvalg? Hvem kan stemme? Hvornår kan man stemme? Hvem kan man stille op? 

Vi starter med det basale.

Denne artikel er en del af dette tema:
Menighedsrådsvalg 2024
Menighedsrådsvalg 2024

Hvad er et menighedsråd?

Folkekirken består af omtrent 1700 menighedsråd. 

Menighedsrådene bestyrer landets godt 2000 kirker. Hvervet som menighedsrådsmedlem er frivilligt, men betragtes som borgerligt ombud. Så når man først er valgt, kan man ikke trække sig igen uden tilladelse fra biskoppen. 

En vigtig opgave for menighedsrådene at ansætte landets præster, men mange steder i landet er det svært på grund af mangel på arbejdskraft. 

Antallet af medlemmer i hvert menighedsråd afgøres ud fra antallet af folkekirkemedlemmer i sognet. Der skal mindst være fem og højest 15 medlemmer af menighedsrådet. 

Hvad er et menighedsrådsvalg?

Et menighedsrådsvalg er et valg, der foretages med henblik på at vælge medlemmer af menighedsrådet til en kirke i folkekirken i Danmark. 

Der er menighedsrådsvalg hvert fjerde år i folkekirken. 

De fleste menighedsråd vælges for fire år ad gangen, mens en lille andel vælges for to år ad gangen.

Hvem kan stemme? 

Alle medlemmer af folkekirken, som er fyldt 18 år, kan stemme til menighedsrådsvalget.

Man kan kun stemme i det sogn, man bor i eller et blevet tilknyttet via løsning af sognebånd.

Det er der statistisk set kun ganske få procent af de stemmeberettigede, der vælger at gøre. 

Ved seneste valg i 2020 var det cirka fem procent, der mødte frem for at deltage i demokratiet.

Hvornår kan man stemme? 

I 2024 falder menighedsrådsvalget den 17. september på den såkaldte valgforsamling. Datoen er den samme for hele landet. 

Valgforsamlingen er en valgform, hvor de opstillede kandidater vælges i én bunke på et møde. Mødet kan minde lidt om en generalforsamling.

Der er altså ikke tale om kryds på navne, som vi ser det ved folketingsvalget.

Hvis der efter menighedsrådsvalget er uenighed om de indvalgte, kan valget indklages til sognet, hvorefter der holdes et afstemningsvalg mellem konkurrerende lister.

Hvis der ved valget ikke var nok opstillede til at udgøre et fuldtalligt menighedsråd, kan der foretages et udfyldningsvalg.

Hvem kan man stille op? 

Alle medlemmer af folkekirken, som er fyldt 18 år, kan stille op til menighedsrådsvalget.

Statistisk set er langt de fleste medlemmer af menighedsrådene tilhørende den ældre del af befolkningen.

Men der findes undtagelser

Hvad sker der efter valget?

Efter menighedsrådsvalget går der et par måneder, hvor det gamle menighedsråd fortsat fungerer. 

Ved kirkeårets begyndelse 1. søndag i advent konstitueres det nye menighedsråd så.