Som et led i det fortsatte arbejde med folkekirkens grønne omstilling er det oplagt, at den lokale folkekirke eksempelvis via provstierne henvender sig til kommunerne for at indgå i ”den kommunale trepart – den grønne omstilling”.
Erfaringerne fra den grønne trepart viser med al tydelighed, at en reel inddragelse af de lokale interesseorganisationerne vil give medejerskab og sikre, at der faktisk kommer konkrete lokale handlinger, frem for at de nedsatte udvalg ender med at være intentionsspecialister.
I Favrskov Kommune har jeg gode erfaringer med at sidde i kommunens bæredygtighedsudvalg, der rådgiver byrådet med forslag til konkrete initiativer. Jeg sidder der p.t. på vegne af det lokale landsbyråd og kan sagtens se en idé i, at Favrskov Provsti kan indgå i arbejdet med den kommunale omlægningsplan, som samarbejdspartner og interessent.
Folkekirken har som landets tredjestørste jordbesidder helt sikkert arealer, der for eksempel vil kunne indgå i kommende jordfordelinger, som skal sikre arealer til skov, lavbundsjorde inklusive randarealer og vådområder.
Indled et formaliseret samarbejde
Allerede i dag er der stor opmærksomhed på den kirkejord, der ligger rundt omkring. Skal jorden fortsat forpagtes ud til konventionel eller økologisk landbrug?
Skal der etableres klima-, biodiversitets- eller produktionsskov, skovkirkegårde, afgræsning, braklægning eller solceller? Eller skal arealerne tjene andre formål?
Disse spørgsmål er flere menighedsråd optaget af. I Folkekirkens Grønne Omstilling er der p.t. fokus på blandt andet skovrejsning. Så den fremtidige anvendelse af kirkens jorder er allerede en aktuel dagsorden i folkekirken.
Data om folkekirkens arealer findes nu også på Miljøportalen, så kommunale aktører og andre, der arbejder med arealanvendelse, kan få et overblik over kirkens jord.
Det vil derfor give mening at den lokale folkekirke tager kontakt til teknik- og miljøforvaltningen og indleder et formaliseret samarbejde, så arbejdet med omlægningsplanerne sker i et koordineret samarbejde med den lokale folkekirke, landbrugsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening, erhvervslivet og andre relevante interesseorganisationer.
Provstierne har initiativpligten
Jeg tænker, at initiativpligten til et sådant samarbejde ligger i de lokale provstier. Det vil derfor være relevant at bringe spørgsmålet op på de kommende budgetsamråd, så der sikres opbakning til samarbejdet mellem kirke og kommune om klima- og biodiversitetsudfordringerne – herunder den lokale udarbejdelse og udmøntning af omlægningsplanerne.
I Favrskov Provsti har vi i flere år haft fokus på blandt andet energiforbedrende initiativer i kirkerne og kirkens bygninger. Vi har gennem årene afsat 20 millioner kroner til de grønne investeringer.
Der har været tale om alt lige fra udskiftning af glødepærerne i kirkernes lysekroner med LED-udgaver til en stor varmepumpe i en præstegård, eller omfattende renoveringsopgaver i nogle af de gamle middelalderkirker.
Når de seneste 100 konkrete initiativer er gennemført, vil det skære CO2-udledningen fra provstiets bygninger fra 328 tons til 120 tons og der vil være en samlet tilbagebetalingstid på 6 år.
Folkekirkens fremtidige arealanvendelse
Der er således tale om investeringer, der både reducerer CO2-aftrykket og er en god investering rent økonomisk.
Når vi skal se på folkekirkens fremtidige arealanvendelse, vil det især være det reducerede CO2-aftryk, der skal udgøre bundlinjen, men igen vil et tæt samarbejde med aktører på for eksempel skovrejsningsområdet kunne gøre, at investeringerne begrænses; idet flere og flere muligheder for at rejse ”gratis” – eller næsten gratis skov allerede eksisterer.
Det vigtigste formål med den fremtidige arealanvendelse må være, at kirkens arealer fremover anvendes til det bedst tænkelige formål i det langsigtede arbejde for at skabe en historisk omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.