For nylig var vores kirke vært for et besøg fra et provsti i Berlin, hvor en delegation af præster skulle se og høre om, hvordan vi er kirke i vores sogn. Besøget gav anledning til flere morsomme oplevelser. Og interessante betragtninger.
Jeg er jo ansat til at varetage kommunikationen omkring kirkens aktiviteter og således udbrede det gode budskab, om hvem vi er, hvad vi vil, og hvad der foregår i kirken og sognehuset.
I Tyskland blev jeg derfor bedt om at holde et kort oplæg om netop dette – på tysk! Det skal lige nævnes, at jeg har tyske aner, idet min far var tysker, men vi har aldrig talt ét ord på tysk i hjemmet.
Min far var fuldt integreret, og ingen kunne høre på ham, at han var tysker – absolut intet Sepp Piontek over hans udtale.
Hvad er kirkens USP?
Så jeg måtte støve mit skole-tysk af og iføre mig lige dele gå-på-mod og en attitude om, at ja, måske lyder mit bidrag gebrokkent, men hvordan ville gæsterne mon klare at skulle gøre det samme på dansk?
Oplægget forløb vist fint nok. Jeg talte om kirken, dens historie, kirkerummets indretning og smukke akustik samt om visionerne og grundlaget for de aktiviteter, der foregår i kirken og svarede på spørgsmål.
Alle var glade – ikke mindst over udsigten til kaffe og kage i menighedssalen senere.
Der var blevet stillet et spørgsmål på forhånd – ikke til mig, men til den af sognepræsterne, som var vært ved besøget – og det lød noget i retning af: “Hvad er kirkens USP”?
Tysk systematisk grundighed
USP er et begreb, man bruger inden for markedsføring, og det står for Unique Selling Proposition, husker jeg fra min undervisning på Århus Købmandsskole.
Spørgsmålet var både overraskende og interessant af flere grunde.
For det første belyser det, at man hos kollegerne i Berlin går til sagen om faldende opbakning til kirken med tysk systematisk grundighed.
For det andet fortæller det, at kirkens sfære glider mere eller mindre umærkeligt ind i markedets, hvor dens opgaver (eller udfordringer) løses med markedets og erhvervslivets værktøjer og begreber.
Herunder også en aktiv stillingtagen til kirkens Unique Selling Proposition – dens enestående salgsargument. Umiddelbart var der to svar på dette spørgsmål, der trængte sig på.
Mellem målgruppe, marked og position
Det ene var: “Det er da Kristus!”, som det prompte lød med stentorrøst fra en præstekollega.
Den anden svarmulighed kræver, at vi svæver med de varme luftstrømme ind over grænsen til markedets domæne og taler om, hvad USP egentlig er for en størrelse.
I al sin enkelthed går det ud på at formulere, hvad (salgs-)argumentet for at købe eksempelvis Kristeligt Dagblad og ikke JyllandsPosten er.
Det unikke salgsargument bliver til i en triangulering mellem målgruppens behov, dét der findes på markedet og som opfylder dette behov og dét hjørne af markedet, hvor dét, som din virksomhed tilbyder, skiller sig ud fra konkurrenterne.
Det er din kirkes Unique Selling Proposition.
Hvem er vores konkurrenter
Det sidste afsnit rummer elementer, som vi har meget svært ved at identificere os med i arbejdet med at formidle kirkens gode budskab.
For hvad afgrænser markedet i den sammenhæng? Hvem er målgruppen? Og hvad er dens behov? Og har vi først dét på plads, melder det helt store spørgsmål sig:
Hvem er vores konkurrenter? Er det nabosognet? Naboprovstiet? Andre trossamfund inden for den kristne palette? Eller udenfor? Er det helt andre religioner? Eller fraværet af tro? TV? Tour de France? Svend Brinkmann?
Kan vi i det hele taget tilbyde nærvær, hjertevarme, opmærksomhed over for næsten, på en måde, der giver konkurrenterne baghjul? Skal vi stille op i dén disciplin?
Jungleloven og civilisationen
For mig spiller det ingen rolle, om ‘kunderne’ går vores kirkedør forbi – for blot at gå hen til nabokirken.
Den russiske tænker Peter Kropotkin skulle angiveligt have sagt noget i retning af:
Konkurrence er et udtryk for jungleloven, men samarbejde er et udtryk for civilisationen.
Jeg er ikke uenig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.