Salmesangen er en vigtig og bærende del af gudstjenester og kirkelige handlinger i folkekirken. Som respons på Bibellæsninger og prædiken svarer menigheden i fællesskab ved hjælp af salmernes store og stærke ord.
Det, som almindelige ord og dagligdags sprog kan have svært ved at rumme og udtrykke, udtrykkes i salmerne. De er båret og gennemvævet af ord og tanker fra Bibelen og af erfaringer fra troens liv: Den dybe anger og angst, den høje begejstring og jubel, den sprudlende livsglæde, den knugende anfægtelse, den varme taknemmelighed, den mørke sorg, den dybfølte vished, det evighedsholdbare håb og så videre.
Selv om stor og flot salmesang også findes i andre lande og kirkelige traditioner, kan den danske salmeskat med god ret betegnes som noget særligt og enestående. Her er dybe åndelige sandheder og erfaringer formuleret på et højt poetisk niveau, der giver en holdbarhed og slidstyrke, som vanskeligt kan overvurderes.
Salmerne er med andre ord både beregnet og velegnede til at slide på – både som læsesalmer hjemme og ikke mindst som fællessalmer i kirken. Salmer udtrykker det, som kan og skal siges, langt bedre og stærkere, end vore almindelige, jævne ord vil kunne det. Disse store, stærke ord må vi låne og gøre til vores, og vi må have tillid til, at Gud lytter og tager imod dem, for "de fattiges lovsang han ikke forsmår".
Salmekendskabet er i tilbagegang
Ved både gudstjenester og kirkelige handlinger er der imidlertid tendenser til, at salmer nedprioriteres til fordel for sang og musik fra højskolesangbogen og/eller forskellige former for popmusik. Salmekendskabet synes at være i tilbagegang, og så vælger man at benytte noget, der vurderes som mere alment kendt, som hentes fra repertoire, der befinder sig på kortere eller længere afstand af salmerne.
I stedet for klassiske salmer vælger man så at prioritere sange som eksempelvis "Lyse nætter", "Linedanser", "Septembers himmel", "Danmark, nu blunder den lyse nat" og lignende.
Tendensen opleves ikke kun ved koncerter og særlige gudstjenester for børn, unge eller ældre, hvor der kan være forskellige grunde til at inddrage andet end salmer fra salmebogen, men den mærkes ikke mindst ved de kirkelige handlinger og også ved helt almindelige søndagsgudstjenester.
Hvad er problemet med dét? Hvad er der galt med sange som de nævnte? Det korte og bedste svar er: Der er lige præcist ingenting galt! De nævnte sange og mange, mange andre er flotte tekster, som med god grund er meget kendte og brugte. De skal læres, synges, bruges og gives videre. Men funktionen som salmer kan de ikke overtage – fordi de er noget andet.
Salmer er led i kommunikationen mellem os og Gud
Fine tekster om livet, naturen, årstiderne, vores land, om arbejde og familieliv i fortid eller nutid – den slags
har stor værdi og vigtige funktioner. Men opgaven som salmer må de lade andre tekster løse, for i kirken synger man om Gud. Tekster, der kan fungere som salmer, må have et nært og mærkbart forhold til Bibelen og må være båret af Guds tiltale over for mennesker og/eller menneskers respons over for Gud.
Salmegenren er bred, en rigdom af poetiske stilarter og åndelige guldkorn. Men en del af definitionen på en salme er, at den lægger ord til evangeliets forkyndelse og/eller menneskers svar på dén. Salmer er led i en kommunikation om og med Gud. Derfor er en af grundtonerne i kirkens salmesang: "Giv mig, Gud, en salmetunge, så for dig jeg ret kan sjunge højt og lydelig!"
Nyere salmer søger ofte at danne nye ord og formuleringer for de gamle trossandheder. Det kan der være god mening i – og komme mange gode tekster ud af. Nye tiders mennesker behøver nye ord og tekster. Men tekster, hvor Gud ikke indgår eller kun er et begreb, der antydes, må betegnes som sange mere end som salmer.
I kirken henvender vi os ikke til et ukendt og abstrakt begreb. Vi lader ikke vore egne små tanker løbe frit uden adresse eller sender store ord ud i den blå luft. Vi henvender os til den Gud, hvis ord og hjerte for os vi kender, fordi han har talt til os og åbenbaret sig for os.
Det er ham og ikke menneskers skiftende tanker og følelser, der er alfa og omega i kirken. Denne kommunikation med Gud selv er salmerne et uvurderligt redskab til. Alle de fine, værdifulde sange synger man i andre sammenhænge. Men i kirken synger man om Gud.