Tidsregistrering for præster er det rene løgn og latin.
Latin, fordi det lige så uforståeligt, som da man prædikede på latin i kirkerne, og folk ikke fattede en meter. Løgn, fordi det, vi anbefales at indrapportere af timer, ikke er sandt.
Vi er anbefalet af provst og biskop at indrapportere 6,2 timer hver dag i 6 dage, svarende til 37 timer pr. uge uanfægtet det reelle timeforbrug.
Det har virkelig bragt mig i samvittighedskvaler. Som, hvem skal jeg lytte til. Gud eller mennesker?
Enhver ved jo, at de 6,2 timer ikke dækker meget andet, end det vi kalder for skal-opgaverne, de kirkelige- handlinger, gudstjenesterne, konfirmanderne med videre.
For mig er det reelle tal væsentlig højere. De 6,2 timer står ingen måde mål med virkeligheden og den indsats, der forventes af en præst i et sogn, hvor man ønsker at kirkelivet skal blomstre.
Hvis jeg skulle rapportere de reelle timetal, ville jeg ikke nå meget længere end til formiddagskaffen fredag morgen.
Så kunne jeg selvfølgelig bare skære timeantallet ned, sige nej til at tage på sygebesøg, skære det diakonale arbejde fra. Det samme med husbesøgene, studiekredsen, skole-kirke samarbejdet og så videre. Det er vel ikke det, der er hensigten?
Vi var 800 præster, der protesterede mod denne meningsløse tidsregistrering, men kun få har søgt om at kunne blive fritaget, kunne vi læse på Kirke.dk.
Tænk sig, jeg synes, det er underligt, at vi ikke er blevet gjort opmærksom på den mulighed? Det er jeg lidt nysgerrig på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.