I forlængelse af et kursus på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i 2015 dannedes den såkaldte Epistelgruppe, som siden har arbejdet med et forslag til en revidering af højmessens faste tekstlæsninger.
Resultatet af arbejdet er nu udkommet i form af debatbogen "Sæt teksterne fri. Bibelens rolle i gudstjenesten" (Forlaget Vandkunsten 2023), som også præsenterer et forslag til en alternativ anden tekstrække og et ændret dåbsritual.
Mit bidrag til bogen hedder "Dåbsritualet – overvejelser forud for en nødvendig revision", og her følger den præsentation, jeg holdt hos FUV på Vartov i forbindelse med bogens lancering den 20. marts 2023.
Hvordan kan dåbsritualet gøres begribeligt og aktuelt vedkommende?
Mit bidrag til bogen løfter sløret for nogle af de overvejelser, vi gjorde os over tekstbrug og tilspørgsel i et forhåbentligt nyt og revideret dåbsritual, dengang vi skrev vores svar på liturgirapporterne (indsendt januar 2020, se forslaget).
Beslutningen om at nedsætte en dåbskommission, blev foregrebet af liturgirapporterne i 2019, og det fik os til at overveje, hvordan et dåbsritual kan gøre dåben mere begribelig og aktuelt vedkommende, for både spædbørnsforældre, konfirmander og voksne dåbskandidater.
Vi overvejede 1) Hvordan et dåbsritual, med kun én fast ritualtekst kunne tale tydeligt i en nutidig sammenhæng og samtidig være så rummeligt, at det kunne anvendes til dåb af alle uanset alder og status.
Og 2) Hvordan et sådant dåbsritual ville kunne fungere både som kerneled i en selvstændig dåbsgudstjeneste og som en del af højmessen uden at overtage eller bebyrde højmessen.
Som grundlag for en prædiken ved en selvstændig dåbsgudstjeneste foreslog vi en række tekster, som præsten kan vælge at bruge som uddybende dåbsfortolkning, tilpasset dåbskandidatens alder og livssituation.
Formålet er: Én dåb, ét ritual til fælles brug, fordi vi mener, at det er helt afgørende for dåbens betydning, legitimitet og status, at alle døbes med den samme dåb.
Hvis de vigtigste bevæggrunde for at tilvælge dåb er traditionen for at skabe tilknytning, søge tryghed og udtrykke taknemmelighed, så må dåbsritualet udformes, så det udtrykker den døbtes barnekår som en karakteristik af trosforholdet uafhængigt af alder uden at sentimentalisere og gøre tro til et spørgsmål om troskyldighed og uskyld.
Helt afgørende for dåbens relevans er spørgsmålet, om det er muligt på én gang at tydeliggøre dåben, med korsets reference til Kristi død, og samtidig gøre plads for den kristologiske fortolkning af dåben som genfødsel og nyskabelse, så korstegningens symbolik gøres begribelig både som Kristusfortolkning og som livsforståelse.
Hvorfor det såkaldte Børneevangelium er uegnet som dåbstekst
Det største problem ved det nuværende dåbsritual er brugen af Markusevangeliet 10,13-16, det såkaldte ’Børneevangelium’, som fast læsetekst. Det slog Christian Thodberg allerede fast i sit skrift om dåbsritualets historie, som han udarbejdede i 1990’erne, men som først er udgivet på forlaget Fønix i 2017.
Historisk betragtet har problemet været overhovedet at legitimere barnedåb, når dåb fra begyndelsen var bestemt for voksne, som efter en tids trosbelæring var i stand til med moden overbevisning at tilslutte sig troen på Kristus og det livssyn, en sådan tilslutning indebærer.
Da Luther i sin tid var optaget af at lægge afstand til to fronter i reformationsstriden, på den ene side den romersk-katolske sakramentslære og på den anden side gendøberne, valgte han Mark 10,13-16 som fast dåbstekst. Luther var skrækslagen ved tanken om ubefæstede sjæles og derfor også udøbte børns fortabelse, og grunden til, at han valgte Mk 10,13-16 som fast dåbstekst, har formentlig været, at det er en af de meget få tekster, hvori børn overhovedet omtales.
Nu handler Mark 10,13-16 ikke om små børn. Den handler om disciple og discipelskab som Kristusefterfølgelse. Tekstens pointe er, at sandt discipelskab fordrer afkald på status og anseelse og ydmygt at acceptere at være en ikke-person ligesom tekstens spædbørn, der ifølge den antikke verdens opfattelse af små børn, er statusløse ikke-personer.
Det er et problem, at skulle læse Mark 10,13-16 ved døbefonten, fordi de små børn i teksten giver anledning til den sentimentale misforståelse, at små børn døbes på grund af den troskyldighed og uskyld, den naive modtagelighed, som vi tilskriver småbørn.
Det problematiske bliver ekstra tydeligt ved dåb af konfirmander og af voksne, fordi Mark 10,13-16 på grund af den sentimentalitet som knyttes til spædbarnsdåb, lyder som idealisering af troskyldighed og uskyld.
Troskyldighed og uskyld er i det hele taget uforeneligt med at være menneske, særligt et voksent menneske med et levet liv i bagagen.
I takt med at flere unge møder udøbte til konfirmationsforberedelse, og nu hvor drop in-dåb har vist, hvor stor interesse, der er for voksendåb, er det påtrængende nødvendigt at finde en mere egnet tekst end det såkaldte Børneevangelium.
Forslaget til ny fast læsetekst er Galaterbrevet 3,26-28
Jeg anfægter ikke, at barnedåben har vundet hævd, og vi har i gruppen været opmærksomme på, at forestillingen om barnekår er en grundtanke, som definerer gudsforholdet.
Derfor peger vi på Paulus' tekst i Galaterbrevet 3,26-28 som fast ritualtekst ved alle dåb. Teksten lyder:
"I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus."
Teksten bekræfter for det første grundtanken om barnekår uden at sentimentalisere eller give anledning til forestillingen om, at tro forudsætter troskyldighed og uskyld. Den udtrykker, at den døbte nu indføres i det fællesskab af troende, som identificerer sig med den korsfæstede og opstandne Kristus, hvilket dåbens korstegninger gør tydeligt.
For det andet, men lige så vigtigt, er, at Gal 3,26-28 eksplicit er en dåbsfortolkning, som billedligt viser, at den døbte står op af dåbsvandet og ind i Kristus, der som en fælles overklædning rummer alle døbte som et åndeligt fællesskab. Dåben er en forvandling, som fører den døbte fra et liv, begrænset af kød og død, ind i en nyskabt tilværelse, defineret af ånd og udødelighed.
I dåben får den døbte ifølge Paulus del i den frelsende betydning af Kristi død; det er en åndelig forvandling, en nyskabelse, som betyder, at den døbte kan trodse både synd og død og leve i håbet om også at følge Kristus i hans opstandelse.
Og det er en betydningsfuld pointe, at den vertikale identifikation med Kristus definerer det horisontale fællesskab af døbte, som sammen skal leve i tillid til dén nyskabte virkelighed, som er troens vilkår.
Forslag til kort en tilspørgsel
Ved midtvejskonferencen, som biskopperne arrangerede efter Liturgirapporterne, var forfatteren og oversætteren Niels Brunse indbudt til at tale. Han holdt et oplæg om forståelighed, hvor han sagde følgende om den Apostolske Trosbekendelse:
”Ikke mindst trosbekendelsen kan være svær… Jeg tror ikke, jeg er ene om undertiden at have haft den fornemmelse, når man nåede til trosbekendelsen under højmessen, at nu gjaldt det om – billedlig talt – at tage en dyb indånding og holde vejret under disse halvtreds meter åndelig undervandssvømning, indtil man kunne dukke op og trække vejret igen i den anden ende”… ”den får et præg af ultimativ, fuldstændig, alt andet udelukkende, sandhed om, hvad den kristne tro er. Denne status tillader ingen tvivl eller søgen. Hver enkelt deltager i gudstjenesten mødes med et krav: Enten-eller. Er du med os eller mod os.” (Brunse, 2021)
Vi foreslår at ændre tilspørgslen til den kortform, som, er Luthers sammenfatning af Den Apostolske Trosbekendelse fra forordet til "Den Store Katekismus" (i anden del "Om Troen" el. WA 30/1,183):
Tror du på Gud Fader, som har skabt dig? - Ja! (perfektum)
Tror du på Kristus, Guds Søn, som har forløst dig? - Ja! (perfektum)
Tror du på Helligånden (evt. Gud Helligånd), som helliggør dig? - Ja! (futurisk præsens)
Vil du døbes på denne tro? - Ja!
Skiftet i verbernes tid er vigtig, for forståelsen af Gud som det stadigt virksomme, skabende og opretholdende subjekt i den døbtes helliggørelse.
Forslaget fremsættes for begribelighedens skyld for at komme fri af den ophobning af indforståede referencer til ’det onde’ som en personificeret figur, Djævelen, den mytiske Jomfru Maria, den historiske person Pontius Pilatus og ikke mindst kødets opstandelse.
Det er en stor mundfuld at forholde sig til for en voksen dåbskandidat, men også ved barnedåb for forældre og familie og for den fadder, som mere eller mindre forberedt bliver bedt om at træde frem til døbefonten og svare ja af et ærligt hjerte.
Netop fordi det først er med dåben, at den døbte, barn, ung eller voksen, er sat fri af sin tilbøjelighed til synd, mener vi, at det er meningsforstyrrende at indlede dåbsbekendelsen med forsagelsen.
Med den foreslåede kort og klart formulerede bekendelse uden forsagelsen, mener vi, at det på én gang vil fremgå tydeligere, hvad dåbskandidaten siger ja til og lette Kristustroen for alle de gamle misforståelser og indbyggede modsætninger, som er forbundet med den apostoliske bekendelse.
Se Epistelgruppens forslag til dåbsgudstjeneste/dåbsritual med Gal 3,26-28 som ritualtekst.
Epistelgruppens medlemmer:
- Dorte Fabrin Beltoft
- Willy Ole Christiansen
- Lone Fatum
- Mette Gramstrup Hansen
- Else Rosenlund Korsholm