Alle sejl var sat til i god tid, og mange fra både stat og kirke deltog i fejringen, hvis samvirke gennem 500 års dansk historie man blandt andet fejrede. Både ved reformationsgudstjenester i kirker i hele landet og ved utallige andre reformationsrelaterede arrangementer i kulturlivet hele året igennem. Teaterstykker, foredrag og koncerter om Martin og hans kone Käte, såvel som den store officielle reformationsgudstjeneste på grundlovsdag i Haderslev domkirke med indbudte gæster, tale af statsministeren og deltagelse af folkekirkens overhoved, dronningen.
Hvor meget klogere danskerne er blevet på sagen, er ikke godt at sige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen gentog en række myter om reformationens virkningshistorie; ”at mennesket blev frit til at tænke kritisk”, ”at vejen for velfærdsstaten blev banet” og ”en folkeoplysning sat i gang”.
Men reformationsjubilæet blev også anledning til en række forskellige bogudgivelser, hvor man kunne besinde sig på arven fra Luther. Blandt andet en række små ‘lommebøger’ fra forlaget Eksistensen, hvor forskellige forskere fortalte om reformationens betydning og mulige aftryk på en række forskellige områder i dagens danske liv, kultur og samfund.
Bogserien behandler emner som ”reformationen og økonomien”, ”reformationen og individet”, ”reformationen og retten”, og bøgerne har titler, der alle begynder med et hvorfor? ”Hvorfor er vi så rige og lykkelige”, ”så enestående”, ”så glade for staten” og så videre. Det er korte bøger, og det er udfordrende for forfatterne at beskrive en udvikling gennem 500 år på så lidt plads.
Omslagene på bøgerne er alle tegnede af satiretegner Gitte Skov og heri ligger der måske en lettere ironisk distance til hele projektet: At skulle føre nutidens fænomener tilbage i historien for at sige noget om fortidens betydning for os i dag. I hvert fald viser serien hen til hele tendensen i jubilæer, som går ud på at fejre og hylde jubilaren og vedkommendes betydning nu og her med fokus på det positive.
Historiker Bjørn Thomassen greb det anderledes an i bogen “En ny fortælling om reformationen” med undertitlen “Kampen om de danske sjæle” (udgivet 31. oktober 2017 på Kristeligt Dagblads Forlag, red.). Heri gør han et grundigt og sagligt forsøg på at vise, hvordan vores opfattelse af reformationen er farvet af vores positive opfattelse af vores egen danske historie.
Han viser gennem sin forskning, hvordan vi derved tilskriver selvsamme historie en række positive effekter, selv om der ikke er historisk belæg for, at de vitterligt stammer fra reformationen – for eksempel det moderne frigjorte individs opgør med autoriterne og grundlæggelsen af de demokratiserede samfundsinstitutioner.
Det er tendenser, som det er meget svært at tilskrive et enevældigt styre med ensretning, censur og undertrykkelse på mange af menneskelivets områder. Ja, faktisk kunne man fristes til at konkludere med Bjørn Thomassen, at reformationen og Luthers egne holdninger langt fra pegede entydigt mod udviklingen af det moderne, frie samfund.
Man kan være uenig eller enig i estimeringen af reformationen som et ubetinget gode, som skal fejres; men man kan også spørge sig selv, om det ikke ville klæde kirken at se fremad og overveje, hvor vi skal hen, fremfor at markere fortiden og derved skue tilbage i historien efter autenticitet og betydning.