Scene 1 – Israel for længe, længe siden
Hyrde 1:
Velkommen til landet Israel. Den historie I nu skal høre, er noget vi oplevede for lang tid siden i byen Betlehem.
Hyrde 2:
Det var sidst på dagen, solen var ved at gå ned, men der var stadig mange mennesker på gaden. Folk var kommet rejsende fra hele landet til byen, fordi kejser Augustus havde bestemt, at alle folk i landet skulle tælles.
Hyrde 3:
Ja, der var så mange mennesker, at det ikke var til at komme frem og tilbage i hverken gader eller stræder – og det var altså meget trættende, for jeg havde travlt med at komme ud til de andre hyrder på marken.
Hyrde 4:
Hvad lavede du da inde i Betlehem – skulle du ikke passe fårene sammen med os andre?
Hyrde 3:
Du havde selv sendt mig derind for at hente mere vin, så vi kunne holde os varme i den kolde nat.
Hyrde 2:
Ja, men nu er det altså ikke os, det skal handle om, men det som skete i Betlehem netop den nat. Grunden til, at der var så mange mennesker i Betlehem, var som sagt, at Kejseren havde bestemt, at alle mennesker i Israel skulle tælles. Man skulle tælles i den by, man stammede fra, og mange mennesker stammede fra Betlehem.
Hyrde 3:
Solen var ved at gå ned, da jeg nåede byporten, og jeg havde travlt. Men der i byporten mødte jeg en kvinde og en mand, som sammen med et æsel var på vej ind i byen.
Scene 2 – På markerne ved Betlehem
Maria og Josef kommer op gennem gangen, mens der synges: Et barn er født i Bethlehem
Hyrde 1:
De havde gået langt og kvinden skulle snart føde.
Maria:
Josef, vi må finde et sted at sove, jeg kan ikke gå længere.
Josef:
Ja, men alt er optaget både på herberget og kroerne. Der er ikke en eneste seng ledig i hele Betlehem.
Maria:
Jeg må altså ned at sidde nu, for barnet sparker i maven, og jeg har så ondt i mine fødder.
Josef:
Hvorfor skulle kejser Augustus også lave en folketælling lige nu, hvor du skal føde?
Maria:
Kejseren tager ikke hensyn til fattige folk, som kun har råd til at rejse på et enkelt æsel.
Josef:
Kom, støt dig til mig, så skal jeg hjælpe dig.
Maria:
Se Josef, derhenne er et hus - måske kan vi sove der.
Josef:
Men Maria, det er jo en stald, der kan vi ikke sove.
Maria:
Hvis dyrene kan sove der, kan vi vel også.
Scene 3 – I stalden
Maria:
Hvor er det rart at komme indenfor i varmen. Men nu må jeg altså ned og ligge (Maria synker sammen).
Josef:
Hvad sker der?
Maria:
Jeg tror det er nu. Barnet er ved at komme.
Josef:
Flyt dig æsel!
Æsel:
Ihah. Både jeg og alle de andre dyr i stalden blev urolige over lydene fra Maria, der fødte. Men jeg prøvede at berolige dem, og så snart den lille dreng var kommet til verden, blev der helt stille og fredfyldt i stalden. Den lille dreng blev kaldt Jesus og blev svøbt og lagt i krybben ovenpå det friske hø, hvor der var lunt og godt.
Scene 4 – På markerne ved Betlehem
Hyrde 1:
Imens alt dette skete, sad vi ude på marken og passede på fårene.
Hyrde 3:
Ja, vinen havde gjort os dejlig varme, og nogle af os var faldet i søvn (hyrde 3 ser over på hyrde 4).
Hyrde 4:
Årh, du sov da også selv!
Hyrde 3:
Jeg sov ikke – jeg blundede bare!!!!!
Hyrde 4:
Ja, den er god med dig.
Hyrde 2:
Nå, men nu skal I høre, hvad der skete. Mens vi lå der og sov, blev himlen pludselig oplyst.
(Englene kommer til syne på prædikestolen)
1. engel:
Øh, der er godt nok langt ned.
2. engel:
Ja, tør vi flyve derned.
1. engel:
Vi fik jo ordre til at flyve ned til hyrderne.
2. engel:
Jo, men det er nu rigtig, at der er langt ned!
Ledestjernen:
Hej deroppe – se nu af at tage jer sammen.
1. engel:
Hvem er du?
Ledestjernen:
Jeg er ledestjernen – den stjerne, som skal vise hyrderne vej til det lille Jesusbarn.
2. engel:
Nå sådan, men kan du så ikke vække hyrderne for os. Vi skal tale med dem.
1. engel:
Ja, det har Gud selv sagt, at vi skulle, men der er så langt ned, og vores vinger er ikke, hvad de har været.
Ledestjernen:
Jo, det skal jeg nok (Går hen og klapper i hænderne).
Hyrde 1:
Hvad, hva’for noget? Hvad foregår der her?
Hyrde 3:
Øh, måske har vi alligevel drukket lidt for meget vin!
Hyrde 4:
Nøj, hvor er du flot!!
Ledestjernen:
Undskyld, at jeg vækkede jer, men englene deroppe har noget vigtigt, at sige jer.
Hyrde 4:
Orv!!! Det er rigtige engle, der sidder deroppe.
1. engel:
Ja ja, men hør nu efter, hvad vi har at sige til jer.
2. engel:
I dag er der født en frelser i Betlehem. Han er den, som alle har ventet skulle komme. Han er hele jordens Herre.
1. engel:
I skal finde ham. I skal bare følge stjernen dér, til I kommer til en stald.
2. engel:
I stalden skal I finde et barn i den krybbe, som dyrene æder af.
Hyrde 4:
Mener I, at vi skal gå derhen?
2. engel:
Ja, netop. Så af sted med jer.
Hyrde 1:
Men hvad skal vi gøre med fårene, dem kan vi da ikke bare efterlade her?
2. engel:
Dem skal vi nok passe på.
Hyrde 2:
Jamen, hvad venter vi på – lad os komme afsted.
Ledestjernen:
Følg mig!
Scene 5 – I et fint hus i Østerland
(De tre vise mænd kommer ind, Melchior er lidt bagefter de andre)
Balthasar:
Kom nu, Melchior
Melchior:
Ja, ja nu kommer jeg.
(Kommer løbende og braser ind i de to andre)
Kaspar:
Ih, din klodsmajor.
Melchior:
Undskyld, undskyld.
(De tager igen kikkerten for øjnene)
Kaspar:
Det må være den!
Balthasar:
Ja, det må være den
Melchior:
Hvad for en?
Balthasar:
Den stjerne, der er skrevet om i de gamle bøger.
Balthasar:
Lad os slå den op i vores store stjernebog
(De kigger alle tre i den store stjernebog)
Kaspar:
Her står den.
Balthasar:
Interessant
Melchior:
Nej, hvor spændende
Balthasar:
Her står, at en særlig stor og lysende stjerne vil vise sig på himlen, når der bliver født en ny kongesøn.
Kaspar:
Hvad sagde jeg!
Melchior:
Ja, det må være den (tager kikkerten for øjnene). Men hvor blev den af. Jeg kan ikke se den mere.
(De to andre tager også kikkerten for øjnene)
Kaspar:
Der er den, jeg kan se den nu - se, se hvor den lyser.
Melchior:
Nej, hvor er den pæn!
Ledestjernen:
Følg mig og jeg vil lede jer til den nye kongesøn.
Balthasar:
Hør, det er som om, at stjernen taler til os. Lad os følge den til kongesønnen.
Kaspar:
Vent, vi må have gaver med til det nyfødte barn.
Ledestjernen:
Ja ja, men skynd jer, vi har ikke meget tid. Kong Herodes' folk leder også efter barnet, og de skal ikke finde det først.
Melchior:
Hvorfor må de ikke finde barnet?
Ledestjernen:
Han vil ikke have, at der skal være andre konger end ham i landet. Hvis han finder barnet, slår han det ihjel.
Melchior:
Uha, jamen lad os så få benene på nakken!
(De tre vise mænd pakker deres gaver ned og begiver sig afsted på en lang rejse)
Scene 6 – I kong Herodes' palads
Kong Herodes:
Stop!
Tjener 1:
Buk for kong Herodes!
Tjener 2:
I skal bukke dybt - så hovedet skal helt ned til gulvet.
Kong Herodes:
Hvad laver I her?
Kaspar:
Vi leder efter den nye kongesøn!
Tjener 1:
Hvad er det for noget vrøvl – der findes kun én konge, og det er Herodes – buk for Herodes!
Tjener 2:
Ja, buk for kong Herodes.
Tjener 1:
Jeg har godt nok hørt rygter om, at der skulle fødes en ny kongesøn.
Tjener 2:
Der var vist nogle, der snakkede om det nede på kroen i går!
Kong Herodes:
Hvorfor har jeg ikke hørt noget om det?
Tjener 1:
Vi troede jo bare, at det var tom snak og sladder.
Tjener 2:
Og vi løber aldrig med sladder! For resten har I hørt, at kejser Augustus har rod i sin folketælling.
Tjener 1:
Ja – jeg har hørt, at han bliver nød til at lave en ny folketælling i Jerusalem, fordi nogle af soldaterne har snydt med optællingen!
Tjener 2:
Typisk kejser Augustus. Jeg har også hørt, at der er rod i hans regnskaber.
Kong Herodes:
Ti stille! Jeg er fuldstændig ligeglad med kejser Augustus. Jeg er mere bekymret for, om det er sandt, at der er født en ny kongesøn.
Tjener 1:
Ja, det ville være forfærdelig, hvis der pludselig var to konger.
Tjener 2:
Ja, hvem skulle vi så adlyde.
Kong Herodes:
(Henvendt til de vise mænd) Gå ud og led efter den nye kongesøn – og når I har fundet ham, så kom tilbage og fortæl mig, hvor jeg kan finde ham, så jeg kan hilse på ham!
Kaspar:
Ja, det skal vi nok.
(Tjener 1 og 2 bukker for Herodes og de vise mænd forlader paladset)
Kong Herodes:
(Henvendt til tjenerne) Følg efter dem, og når de finder barnet, så dræb det!
Tjener 1:
Javel store konge. (Tjener 1 og 2 bukker for Herodes.)
(De tre visemænd går til stalden. De kan evt. synge nogle vers af Dejlig er den himmel blå, mens de går)
Scene 7 – I stalden
Balthasar:
Vi er kommet for at hilse på det lille barn.
Kaspar:
Stjernen dér har vist os vej til jer.
Melchior:
Det siges, at stjernen viser, at der er blevet født en ny kongesøn.
Maria:
Det er rigtig nok vores søn, men vi er kun fattige folk, så han kan ikke være kongesøn.
Josef:
Maria, husk hvad hyrderne sagde.
Balthasar:
Vi har gaver med til ham.
Melchior:
Guld.
Kaspar:
Røgelse.
Balthasar:
Og myrra.
Josef:
Tak - tak skal I have.
Scene 8 – Efterspil, ved stalden
Hyrde 4:
Heldigvis advarede de tre vise mænd Maria og Josef om, at kong Herodes var efter dem. Maria, Josef og Jesus nåede at flygte til Egypten, inden de to tjenere fandt stalden.
Hyrde 1:
Ja, for tænk, hvad der var sket, hvis soldaterne havde fundet dem, før de nåede at flygte?
Hyrde 3:
Så var der nok ingen, der hvert år i december ville fejre Jesu fødselsdag.
Hyrde 4:
Og så var der hverken noget, der hed jul, påske eller pinse.