Gudstjeneste

Allehelgensdag er de dødes dag, og mange af os besøger vores kære på kirkegården. Novembermørket, vinden og regnen får os til at skutte os, og vi kan spørge os selv: Ville det ikke have været smukkere, hvis allehelgen havde ligget om foråret? Så kunne den spirende natur med og fuglesangen have været med til at forkynde opstandelsens evangelium. Men sådan er det ikke. De dødes dag ligger i den kolde tid og minder os om, at døden er døden. Der vil altid være noget ved den, der får os til at skutte os. Også selvom vi samtidig får foræret et håb og et løfte om, at vores kære skal opstå  til evigt liv. Alligevel savner vi, og alligevel kan vi føle os alene.Ved allehelgensgudstjenesten bliver årets døde mindet. Det sker ved, at alle, der er blevet bisat eller begravet fra Hørsholm Kirke i det seneste år, bliver nævnt ved gudstjenesten. I den forbinelse medvirker sognets fire præster: Andreas Thom, Le Klint, Nina Raunkjær og Rasmus Jensen.

Sted
Hørsholm Kirke
Kirkealle 1
2970 Hørsholm
Tid
Startdato:
Slutdato:
Kontakt/ansvarlig
Rasmus Jensen, Le Klint, Nina Raunkjær og Andreas Thom
Kilde
Sogn.dk

Har du et arrangement til Kirke.dk?

Få en profil så du kan oprette arrangementer

Læs mere