Andet arrangement
Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johansen
Ry kirke indbyder den 12. januar 2025 til festlig nytårskoncert.
Det musikalske nytårsprogram byder på stemningsfuld klassisk musik. Der bliver lejlighed til at høre et flot arrangement af Vær velkommen Herrens år for trompet og orgel, en tango af den argentinske komponist Piazzolla, Haydns smukke og festlige trompetkoncert og hvem ved, måske springer der en champagneprop eller to.
Musikerne trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen har spillet sammen i mere end 20 år. Sammen har de udgivet syv cder og har medvirket på en række af DRs TV- og radiogudstjenester. De har fået stor anerkendelse for deres koncept med portræt- og billedkunstkoncerter, herunder i samarbejdet med kunstmaler Arne Haugen Sørensen.
Dorthe Zielke har siden sin afslutning på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium spillet freelance i diverse orkestre i ind- og udland, herunder Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkestret, DR Big Bandet, Radiosymfoniorkestret i Berlin og Mahler Chamber Orchestra. Hun underviser i Tivoli-Garden, på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, på Sankt Annæ Gymnasium og spiller ofte ved begivenheder i kirker.
Søren Johannsen fik sin organisteksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fortsatte med solistklassen sammesteds. Med det klassiske orgelrepertoire har han givet en række koncerter i ind- og udland. Han har opført J. S. Bachs samlede orgelværker 12 gange i koncertrækker og en gang over 22,5 timer i samme døgn, hvilket man kan finde i Guiness Book of Records 2001. Søren Johannsen er organist i Christians Kirke, København.
- Sted
- Ry Kirke
- Skanderborgvej 51
- 8680 Ry
- Tid
- Startdato:
- Slutdato:
- Kilde
- Sogn.dk