Babysalmesang
Hvad er babysalmesang? Først og fremmest er det hyggeligt samvær mellem mor/far og barn og de andre på holdet. Alle babyer synes, deres mors og fars stemme er den dejligste lyd i verden! Og derfor kræver det ABSOLUT ingen forudsætninger at deltage – bortset selvfølgelig fra lysten til at være med! Kom som lige præcis den, du er – det foregår på barnets og dine præmisser!Vi synger, nynner, vugger og bevæger os til musikken. Kirke- og kulturmedarbejder Jette Heshe Moeslund guider igennem det hele med sang, klaver, guitar og tromme, så det er ikke nødvendigt at kende salmer og sange. Bagefter er der tid til kaffe/te og hyggeligt samvær.
Hvad får deltagerne ud af det? - Barnets musikalske og sansemotoriske udvikling stimuleres, båndet mellem mor/far og barnet styrkes gennem fælles oplevelser, begge parter lærer salmerne og sangene – dog på hver sin måde. Et frikvarter for mor/far og barn.
For hvem? Far eller mor, og baby i alderen 2-12 måneder.
Hvad kræves af deltagerne? - At man går med i processen og deltager aktivt. Der kræves ingen musikalske forudsætninger eller forhåndskendskab til kirken. Alle kan deltage!
Hvad koster det?- Det er gratis at deltageHvor og hvornår? - Vi mødes 8 fredage kl. 10.00-11.30 i Nørre Tranders Kirkecenter med start d. 9/8/2024
Hvordan tilmelder man sig? Herunder.NB. Ved venteliste har medlemmer af Folkekirken fortrinsret.
- Sted
- Nørre Tranders Kirke
- Lemvigvej 61
- 9220 Aalborg Øst
- Tid
- Startdato:
- Slutdato:
- Kilde
- Sogn.dk