Børne-/ungdomssamarbejde
Kirkemusikalsk legestue ”KirkeFrø” er en festlig, musikalsk legeplads for børn mellem 1 og 3 år i følge med en voksen. Kirkefrø er fyldt med sange, salmer, dans og leg – alt sammen tilrettelagt efter børnenes præmisser og for at understøtte den motoriske, sproglige, sansemæssige, sociale og ikke mindst musikalske udvikling. Det er en hyggelig og sjov måde at være sammen med barnet på.
Der er masser af latter, liv, leg og duggede ruder, når vi giver den gas med at blæse sæbebobler, lege med faldskærm, tørklæder, trommer og rasleæg.
Holdet foregår onsdag eftermiddag fra kl. 16.00 – 16:45 og tilbuddet er gratis.
Fra kl. 16.45 - 17.00 serveres der et let aftensmåltid for alle børn, der er tilmeldt KirkeFrø eller KirkeRødder.
Man er velkommen til løbende at hoppe med på et hold, såfremt der er plads, ved at tilmelde sig på hjemmesiden.
- Sted
- Hjørring Sognegård
- Tid
- Startdato:
- Slutdato:
- Kilde
- Sogn.dk