Inge Kjær Andersen får endnu en tillidspost

Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning får ny formand i form af Inge Kjær Andersen

Inge Kjær Andersen.
Inge Kjær Andersen. Foto: Kåre Gade.

Det bliver næstformanden for menighedsrådsforeningen, Inge Kjær Andersen, der overtager formandsposten i Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

Hun afløser Bjarne Rødkjær, der er udtrådt af bestyrelsen, idet han tidligere på året afgik som formand for Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK).

Inge Kjær Andersen har i mange år været næstformand for Landsforeningen af Menighedsråd. Hun har også næstformand for Danske Sømands- og Udlandskirker og medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.

Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR) er en brancherettet rådgivningsenhed, som vejleder, rådgiver og hjælper folkekirkens parter i sager vedrørende arbejdsmiljø.