Kirkegængere mistrives ofte under gudstjenesten. Forskere har fundet en lang række udtryk, som viser, at næsten hver tredje kirkegænger har det direkte dårligt under gudstjenesten.
Ved hjælp af kunstig intelligens har forskerne for eksempel fundet ud af, at når deltagere gaber under gudstjenesten, er det, fordi de keder sig. En del sidder også uroligt, og endnu flere ser diskret, hvad klokken er, mens andre simpelthen er bange for, at deres ur er gået i stå. Det giver ofte en voldsom angst.
Forskningen har også afsløret, at to ud af tre dåbsgæster føler sig stressede, ser sig uroligt over skulderen i håb om at komme med på bølgen, når de faste kirkegængere rejser sig. Dertil kommer, at en del dåbsgæster føler sult, idet de uafladeligt tænker på, hvad de skal have at spise senere ved dåbsfesten.
Også under præstens prædiken er der problemer: Især ældre kirkegængere mærker en snigende træthed, mens præsten citerer fra svært forståelige romaner eller fortolker kunst, som ingen andre har set.
Yngre kirkegængere oplever til gengæld et direkte fysisk ubehag, når de forgæves forsøger at synge med på salmer, der er lagt så højt, at kun kirkesangeren kan komme derop. Kun ganske få kirkegængere nyder den originale toneart.
Endelig døjer hver fjerde kirkegængere med, at den noget klæge oblat sidder fast i ganen længe efter nadveren. Det stresser også, da den helst skal være væk inden kirkekaffen.
Rektor ved FUV, Birgitte Stokværk Larsen, kalder de nye indsigter for ”bekymrende”:
”Det kommer vi til at udarbejde en lang og spændende rapport om. Og det kommer til at gå hurtigt. Den er senest færdig i 2031.”
