Kære dimittender!
I dag fejrer vi, at I har sat punktum efter en teologisk uddannelse. Bag hvert eksamensbevis er en præstation, som fortjener en salut. Respekt!
Det er ingen selvfølge, at nogen vil studere teologi. Det har det måske aldrig været. Men konkurrencen om de studerende er hård i dag. Ingen fag tør melde sig ud af kampen om opmærksomheden hos de potentielle studerende.
Også herfra bruger vi kræfter på at fortælle gymnasieelever og andre, også ikke helt unge, at teologi findes, at faget handler om de store spørgsmål, og hvordan man stiller dem, og at teologi er et givende og krævende studium. I kan sikkert skrive under på begge dele. Godt, at teologien fik jeres opmærksomhed. Godt, at I valgte, som I gjorde.
De fleste bachelorer fortsætter til kandidateksamen, nogle kandidater går videre til ph.d.-uddannelse. Men for de allerfleste kandidater og for ph.d.’ere og for masteruddannede er det erhvervsudøvelse, det nu handler om. I skal i gang med en professionel karriere. Eller I er det allerede.
Jeres fag forbereder til et arbejdsmarked, hvor konkurrencen må forventes at fortsætte. Ikke mindst på den del af arbejdsmarkedet, folkekirken, som teologi som professionsstudium peger imod, er der ønske om flere som jer. I bør blive ombejlede. Ikke alle vil og heller ikke alle skal søge præstembede. For jer går vejen mod undervisning, forskning, rådgivning eller kommunikation.
Men uanset hvad markedsmekanismerne siger, er der brug for teologer. Med jeres saglige fortrolighed med kristendommen før og nu kan I tyde og sætte ord på afgørende aspekter af menneskets eksistens og af religiøse, kulturelle og samfundsmæssige udviklinger.
At have et arbejde er ikke det samme som at studere. Men det skal ikke være noget andet end at have et fag. I jeres tilfælde: at være teolog. I har en teologisk viden og kunnen, som vil være med jer hver eneste dag som det, der direkte eller indirekte betinger og begrunder jeres opgaveløsning. På den måde er der højst et komma mellem studiet og det, der nu følger efter.
I har tilegnet jer forskningsbaseret viden. Det siger fakultetet god for fag for fag, prøve for prøve. Vi står inde for jer. I er fortrolige med teologiens enkeltdiscipliner. I har opøvet færdigheder i at se deres sammenhænge. I ved, hvad det vil sige at vide noget, og hvilke metoder der skal til, for at man kan skabe og dele viden forsvarligt. Skabe? Ja, viden er ikke noget, der blot foreligger. Viden findes i kraft af, at nogen tilegner sig, hvad andre før dem vidste, og viderefører og føjer nye facetter til dette. Jeres uddannelse har en forbindelse bagud, nemlig til reformationens krav om, at teologer skal have fokus på og læse tekster med egne øjne, kritisk, så erkendelsen kan ske ubundet af for eksempel religiøse og ideologiske autoriteter. Den frihed er afgørende for, at viden kan fornys.
Man taler i dag igen om dannelse som nødvendigt aspekt af uddannelse. Jeg ønsker jer mod til at bruge jeres dannelse, nemlig mod til at bringe indsigten i kristendommen og den teologiske refleksion i spil i stadig nye situationer. Tag for eksempel. netop den proces at tilegne sig viden. Gennem jeres studietid er den i stigende grad blevet digitaliseret. Det vil fortsætte. I vil som teologer være klædt godt på til diskussionen om, hvorvidt den, der tilegner sig viden, kan tænkes som ren maskine, som man siger, uden det konkrete menneskes bevidsthed og samvittighed.
I har studeret ved et lille fakultet på et i dag ganske stort universitet. Faglighed beror ikke på størrelse. Teologi er et vidtstrakt felt. Her ved Københavns Universitet indgår teologi i en bred og varieret fagvifte. Fra biomedicin over økonomi til kunsthistorie – kort sagt. Politiske og økonomiske konjunkturer fører forskelle med sig i fagenes ydre vilkår. Men vi har fælles videnskabelige normer. Jeg glæder mig over, at I har mødt akademisk mangfoldighed.
Et studium må ikke være et ekkokammer af ens meninger. I har mødt tekster og tolkninger af tekster, der går i vidt forskellige og også modsatte retninger. Opbyggelige, ideologiserende, kritiske, mainstream, logiske, besværlige, måske krænkende eller langt-ude-i-hampen positioner er I blevet konfronteret med. I har haft undervisere, der modsagde jer. Eller var det jer, der modsagde underviserne? Forhåbentlig har I også taget de hårde diskussioner med hinanden, hårde i argumenter snarere end i tone, må jeg tilføje.
Indgår i en tradition
Det er blevet almindeligt ved danske universiteter at betragte dimittenderne som alumner i ordets angelsaksiske betydning. Det giver mening. Vi ser jer ikke som nogen, der nu lægger universitetet bag sig, men som nogen, der vedbliver at have et forhold til teologi ved KU. Det forhold kan plejes fra begge sider. Kernen er jeres faglige ballast, som I vil kunne trække på, udvikle og forny, så den tjener jer i arbejdsopgaverne, også dem, ingen i dag kan forudse.
Vi vil blive ved med at række ud efter jer som teologisk interesserede. Vi sender jer TEOL-Information, vi poster nyheder på nettet, vi indbyder til åbne seminarer, vi tilbyder efter- og videreuddannelse. Det er næppe sandsynligt, at nogen af jer bliver alumner i den betydning af ordet, der handler om penge. Danske universiteter er offentlige, og de er skattefinansierede, heldigvis. Vi går ikke og regner med milliondonationer fra jer. Men vi regner med, at I og vi har noget på hinanden, der har med teologisk fagfællesskab at gøre.
Jeg vil gerne sige tak til jer. I tænker måske ikke over det. Men fordi I har studeret her, har I lagt elementer til det hele, der er dansk teologi. I bærer på en viden. I indgår i en tradition. I kommer til at videregive indsigter. I er i gang med at sætte jeres teologiske spor. Nogle vil forsvinde hurtigt, andre forbliver. Det må vise sig. Ingen af dem er ligegyldige. I har ydet jeres også til fakultetets sociale trivsel. Vi kender jer som imødekommende, lydhøre, engagerede – og meget forskellige. Stedet havde ikke været det samme uden jer.
Tænk også på indsatsen i studenterpolitik og i foreningerne. Ingen nævnt, ingen glemt. I og jeres valgte repræsentanter har ytret holdninger til de ydre rammer, dem, der sættes udefra, dem, vi selv sætter: vedligeholdelse af studieordninger, tilrettelæggelse af fremdriftsregler, afbødning af effekten af dimensionering, plads til sprog. I har lagt stemmer til og taget medansvar for, hvordan studiet og hverdagen udformes. Tak også for det.
Tillykke med eksamen!