Hvor stor en del af de indvandrere, der kommer til Danmark, er kristne? Fra hvilke lande kommer der mange kristne indvandrere? Og hvor mange af disse og deres efterkommere bliver medlem af folkekirken?
En ny opgørelse viser det estimerede antal af kristne blandt indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt på herkomstland. I beregningen sammenlignes det skønnede antal af kristne med tal fra Danmarks Statistik over, hvor mange af dem, der er medlem af folkekirken.
Opgørelsen er udarbejdet for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, hvor koordinator for Folkekirkens Migrantsamarbejde, Søren Dalsgaard, ser et potentiale blandt særligt én gruppe: Europæiske indvandrere og deres efterkommere.
Europæere i folkekirkens horisont
Beregningerne viser, at tre fjerdedele af de kristne indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra andre europæiske lande, og ud af de i alt 232.090 formodet kristne europæere, der befinder sig i landet, er blot 20 procent medlemmer af folkekirken.
“Tallene viser nogle interessante behov blandt en gruppe kristne indvandrere og efterkommere, som ikke i tilstrækkelig grad har været i folkekirkens horisont, nemlig europæerne,” siger Søren Dalsgaard.
“Vi har haft en tendens til at se på det mellemkirkelige arbejde ud fra billeder af afrikanske migrantmenigheder eller mellemøstlige kristne, men nu kan vi se, at vi har behov for at se bredere end det.”
30 procent af alle kristne indvandrere kommer fra to lande
Koordinatoren fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd fremhæver især indvandrere og efterkommere fra to lande, som folkekirken hidtil har forsømt at række ud til: Polen og Rumænien.
De to lande står for 30 procent af alle kristne indvandrere og efterkommere i Danmark. I begge lande ligger den estimerede andel af kristne på omkring 90 procent af befolkningen, men blandt de kristne polakker og rumænere, der opholder sig i Danmark, er det henholdsvis kun fem og to procent, der er medlemmer af folkekirken.
Søren Dalsgaard understreger, at de fleste kristne i Polen er katolikker, og at Rumænien er overvejende ortodoks. Fremhævelsen af netop disse lande handler derfor ikke om at starte en hvervekampagne for folkekirken, siger han.“Jeg er meget varsom med at proselytisere, men vil gerne starte en anerkendende dagsorden, der handler om, hvordan vi kan udveksle læring og bygge relationer til de grupper af rumænere og polakker, der befinder sig i Danmark,” siger han og fortsætter:
“Mange af dem har måske allerede en forankring i den ortodokse eller katolske kirke i Danmark og får deres behov for kirkeligt fællesskab dækket der. Jeg forestiller mig, at folkekirkens menigheder rækker ud og bygger relationer, hvor situationen fordrer det.”
Oversætter folkekirkens liturgi til polsk og rumænsk
Folkekirkens mellemkirkelige Råd har allerede etableret kontakt til den katolske kirke i Danmark for at starte en samtaleforløb og for at hjælpe katolikkerne med at blive bedre forankret i det danske samfund, mens den katolske kirke kan lære folkekirken, hvordan den bliver mere international.
Derfor er udviklingen allerede undervejs. Folkekirkens mellemkirkelige Råd er for eksempel i gang med at få oversat folkekirkens liturgi til både rumænsk og polsk, mens der er udarbejdet generelle informationsfoldere om den danske folkekirke på en lang række af de sprog, som de største grupper af kristne indvandrere i Danmark taler, senest på polsk og rumænsk.
“Det skal ses som et udtryk for, at vi ønsker at gøre viden om folkekirken bredt tilgængelig, så de, der skulle få lyst til at gøre brug af nogle af de mange tilbud, også bliver opmærksom på muligheden for det,” siger Søren Dalsgaard.