“Kommer til mig,” står der under Thorvaldsens berømte Kristusfigur i Københavns Domkirke.
En invitation, der normalt bliver taget meget bogstavelig her i domkirken. Ved seks dage om ugen at invitere hele Danmark ind til den radiotransmitterede morgenandagt. Ved at afholde gudstjenester og koncerter ugen igennem. Og ved hver dag at holde døren ud mod Nørregade åben, så københavnere og turister kan træde ind og nyde et stille øjeblik og lade sig overvælde af C.F. Hansens stilrene arkitektur og Thorvaldsens imponerende udsmykning.
Men i dag, tirsdag den 19. november 2024, må flere turister gå skuffede bort igen uden at have set Kristusfiguren.
“Sorry we are closed today, there is an election today,” er den hilsen, de bliver mødt med i våbenhuset.
Skal der være åbent om fredagen?
Københavns Domsogn er et af de ni sogne, hvor menighedsrådsvalget i år er endt i et afstemningsvalg.
Et afstemningsvalg, der af den ene af de to lister, valget står mellem, “Vor Frue Kbh - Domkirken for alle”, netop er gjort til et valg om, hvor meget kirken skal være åben.
Efter et langt sagsforløb, hvor hovedelementerne er en tidligere kirketjener, der for flere årtier siden, og uden for kirken, krænkede et barn; en ledelse i kirken og stiftet, der blev orienteret om sagen for ti år siden af en af natkirkepræsterne, men ikke foretog sig noget; en efterfølgende undersøgelse, der kritiserede ledelse for manglende handling, en klage fra flere medarbejdere over dårligt arbejdsmiljø.
Et forløb, der kulminerede, da menighedsrådet i sommer besluttede at nedlægge natkirke-tilbuddet om fredagen for at dække et forventet underskud, hvilket af flere blev opfattet som et hævntogt mod præsten, der sin tid klagede til kirkens ledelse, fordi præsten netop var en del af natkirken.
En kompliceret og uigennemskuelig konflikt, og det flere har kaldt en uskøn valgkamp, hvor kraftige opfordringer til at løse sognebånd har været et væsentligt element, er på denne valgdag skåret ned til spørgsmål om, hvor meget kirken skal være åben.
Også om fredagen til natkirke, lyder det listen “Vor Frue Kbh - Domkirken for alle.”
Det er ikke sagens kerne, lyder det fra modstanderne på listen "En samlet domkirke," der er den liste, der blev sammensat på valgforsamlingen den 17. september, og som nu beskylder modstanderne for primært at ville lave ballade.
Det er altså en arbejdsplads
En af dem, der får lov til at træde inden for i kirken, er Jesper Heide Petersen. Han er tirsdag formiddag mødt op for at stemme, også selvom han ikke bor i sognet.
“Jeg har løst sognebånd i forbindelse med valget, og det synes jeg, er helt fair at gøre. For jeg betaler jo kirkeskat som alle andre.”
Hvem Jesper Heide Petersen har stemt på, har han ikke lyst til at fortælle, men han vil til gengæld gerne fortælle, hvorfor han har taget en pause midt på arbejdsdagen og bevæget sig ind til Københavns centrum for at stemme.
“Det er et vigtigt valg. Selvfølgelig er det et sted for kirkelige handlinger, men det er også en arbejdsplads. Det virker til, at nogen af de ansatte har svært ved at acceptere den kendsgerning. De fortsætter med at lave ballade, selvom der er en ledelse, der har truffet en beslutning.”
“Man kan naturligvis være uenig i beslutningen som ansat, men på alle andre arbejdspladser er man nødt til at acceptere det, når først beslutningen er truffet. At ledelsen har de beføjelser, vil jeg gerne støtte op om.”
En anden vælger, der benytter lejligheden til at gå ind i kirken, efter at han har stemt, er Steffen Andersen Møller. Han bor i sognet og kommer her også af og til for at nyde roen, men går som oftest i kirke end andet sted i København.
For ham er menighedsrådsvalget et personvalg. Steffen Andersen Møller er nemlig kommet for at sætte kryds ud for Jesper Olsen, der stiller op for "En samlet domkirke."
At menighedsrådsvalget er endt med et kampvalg, undrer egentligt talt ikke Steffen Andersen Møller.
“Mange steder, hvor der er magt på spil, opstår der sådan noget, også i en kirke.”
“Det burde være et åbent og demokratisk sted, men det er alligevel som om, der er et nedarvet konfliktpotentiale sådan et sted.”
Demokratiet kan mærkes
Et par timer længere hen på dagen omfavner mørket domkirken, og uden for er folk på vej hjem fra arbejde.
Et par af dem gør stop ved kirken. Hurtigt ind. Hurtigt videre.
Indenfor sidder Mai Christiansen, der er formand for menighedsrådet og valgbestyrelsen og kandidat for "En samlet domkirke."
Hun rækker stemmesedlen til endnu en vælger og forklarer, at der skal sættes et kryds, og at stemmesedlen bagefter skal foldes sammen og lægges i valgurnen.
“Jeg synes, det er gået godt. Der er to timer til valgstedet lukker. Der bor 4400 i sognet, og indtil videre har cirka 500 af dem stemt. Hertil kommer så sognebåndsløserne.”
Som formand for menighedsrådet og kandidat på den ene af listerne har hun stået midt i valgkampen. Men her ved valgbordet er uoverensstemmelserne ikke til at mærke hos vælgerne. Her er det det at sætte et kryds, der er i centrum, fortæller Mai Christiansen.
“Folk har været glade for at stemme. Det er jo noget, vi alle kender fra for eksempel et folketingsvalget. Det er helt den samme procedure, og folk er ganske enkelt glade for at tage del i demokratiet.”
Og den demokratiske følelse ramte også Mai Christiansen, da hun skød valget igang ni timer tidligere, klokken ni i morges.
“Min stemme knækkede faktisk til allersidst, fordi jeg blev lidt rørt. Det der med at sige, at nu erklærer jeg valghandlingen i gang. Det kunne jeg godt mærke.”
De kommer fra Jylland for at bestemme
En af dem, der skynder sig ind og ud af domkirken i aftenmørket, er Kim Elkjær Sørensen. Han bor i sognet og var ikke i tvivl om, at han skulle benytte sin demokratiske ret.
“Jeg havde hørt, at der var en liste, der stillede op, som ikke har sin daglige gang i kirken, og jeg kender nogen af dem, der er tilknyttet den ellers daglige brug af kirken, og jeg vil gerne have, de har det godt.”
“Den anden liste, dem, der ikke kommer i kirken til hverdag, er ikke gået til sagen på en måde, som jeg ville have gjort. Det er fair nok, at man vil noget andet med for eksempel en kirke, men så må man jo engagere sig.”
“Så det er mit indtryk, at der er kommet nogen udefra, som forsøger at kuppe den måde, som kirken fungerer på i dag. Deres primære mål er at tilgodese nogle natgudstjenester og nedprioritere nogle andre ting, og det kan jo være fint nok, men så må man møde op og deltage i det daglige arbejde.”
I det hele taget mener Kim Elkjær Sørensen, at også domkirken er en kirke, hvor det lokale bør være i centrum.
“Der er nogen, der har skiftet sogn uden at have tilknytning til kirken, endda helt fra Jylland, og det er en decideret ufin måde at gøre det på.”
Et delt menighedsråd
Klokken slår 20.
“Er der flere, der ønsker at stemme?” spørger Mai Christiansen ud i forhallen.
Der er ingen, der svarer, og det er tid til at gøre resultatet op.
Indholdet af de to stemmeurner bliver hældt ud på bordene midt i lokalet, og ansatte og repræsentanter for de to lister bøjer sig over de grønne stemmesedler og fordeler sedlerne i to bunker.
Efter en time står resultatet klar. 617 gyldige stemmer, tre ugyldige og to blanke.
Liste 1, "En samlet domkirke," får 346 stemmer. Liste 2, “Vor Frue Kbh - Domkirken for alle” får 271 stemmer.
Fem mandater for listen, der blev sammensat ved valgforsamlingen og som altså mener, at det er nødvendigt at lukke ned for natkirken om fredagen. Fire mandater til listen, der er gået til valg på, at der skal kæmpes for, at natkirken også skal være åben fredag aften. Desuden sidder kirkens fem præster i menighedsrådet.
Det er altså et delt menighedsråd, der den 1. søndag i advent tager fat på arbejdet og som det første må forholde sig til, at meningerne i den grad var delte.
Noget, som Mai Christiansen godt er klar over.
“Jeg er naturligvis glad for, at vi fik fleste stemmer. Men det er jo endt næsten lige, så på den måde har alle vælgerne fået noget.”
“Den fordeling må det nye menighedsråd forholde sig til og også navigere i, at der er ting, man har forskellige holdninger til. Men jeg har aldrig siddet i en bestyrelse, og jeg har efterhånden siddet i en del, hvor man ikke har lyttet til mindretallet. Så det sker også her.”
Også hos liste 2, er der umiddelbart efter offentliggørelsen af resultatet et ønske om, at der nu skal arbejdes sammen, fortæller William Østrup.
“Vi vil alle skabe et godt arbejdsmiljø og en god tone, så det skal der naturligvis fokus på nu.”
Men samtidig, tilføjer William Østrup, havde listen håbet på, at listen havde fået flere stemmer.
“Vi er da lidt skuffede over ikke at have fået flere stemmer. Men vi er trods alt glad for, at der er så mange, der er mødt op for at stemme.”
Udenfor kirken har aftenen sænket sig over hovedstadens domkirke. I morgen bliver dørene åbnet igen. Først til morgenandagt og siden for besøg fra københavnere og turister.
Hvor meget og hvornår, der fremover skal være åben i domkirken, bliver et af de emner, der kommer til at fylde, når det nye menighedsråd tager fat på arbejdet om kort tid.