Kære menighedsrådsmedlemmer, frivillige, præster, provster, foreningsrepræsentanter med flere.
På vegne af It-Følgegruppen, som består af jeg selv, Henning Toft Bro, som desværre er syg, Jørgen Christensen, Christian Dons Christensen samt Asger Gewecke, som desværre også har måtte melde forfald, vil jeg gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen til denne Digitaliseringskonference. En historisk begivenhed, da det er første gang vi mødes i Folkekirken til en konference om digitalisering.
Og hvorfor er det så at vi nu mødes til en digitaliseringskonference?
Det meget konkrete svar er: at der i kommissoriet for It-følgegruppen fra september 2017 står :
”It-følgegruppen afholder én gang årligt en it-konference, hvor brugergrupperne deltager.”
Et andet svar kan være, at vi nu, efter at Folkekirken har fået en ny digital strategi (2016) og efter en analyse (2017) af folkekirkens it, for alvor i en bredere kreds har fået fokus på digitalisering som en naturlig del af arbejdet i og omkring folkekirken, men også på den måde vi indfører nye systemer på. I vores dagligdag har mange af os fokus på at skabe liv og vækst, forkynde det kristne budskab og løse konkret arbejdsopgaver. Og langsomt, men sikkert, er it og digitalisering blevet en del af hverdagen, og måske uden at vi er stoppet op og tænkt så meget over det.
Det gør vi nu.
Det gør vi i dag – sammen.
Og netop sammen er vigtigt. Vi er derfor meget glade for den store opbakning til konferencen, og dermed den store interesse for at bidrage og være med.
Det er dejligt at der i dag er repræsentanter fra forskellige faggrupper, frivillige såvel som ansatte i folkekirken – fra alle de målgrupper, der skal bruge de digitale løsninger. Det gør at jeg tror vi kan få nogle spændende timer sammen, få inspiration, blive udfordret og gå lidt klogere herfra.
Hver især har vi vidt forskellige opgaver i Folkekirken, og vi har vidt forskellige forudsætninger i forhold til IT – og mange forskellige ønsker og forventninger. Alle perspektiver er vigtige, da de på hver sin måde kan styrke de løsninger, der skal udvikles. Det er nemlig vigtigt at huske, at det ikke er teknologien, der skal bruge folkekirken , men folkekirken, der skal bruge teknologien. Ikke for en hver pris, men i de sammenhænge, hvor det giver mening – og det er ikke i alle sammenhænge, men vi skal være åbne og forandringsvillige – nogen gange ved vi ikke hvad, der er godt før vi prøver det.
Mange synes måske at teknologi er noget besværligt noget. Jeg er selv nået der til, hvor det kun er besværligt, når det ikke virker – og med virker, mener jeg naturligvis i forhold til mine forventninger – det kan godt være det fungere rent systemmæssigt og teknisk, men det skal også virke for mig som bruger.
I It-Følgegruppen er vi blandt andet optaget af, at vi skal anvende teknologi på grund af, at det giver mening, og at det skal gøre en forskel, og det også skal være økonomisk en fornuftig forretning.
Maskiner, robotter eller it-systemer er allerede en stor hjælp, tænk bare på Gertrud Petrea Sørensen (kendt som GPS) og mobil telefoner – ja mange af os var slet ikke nået frem til denne konference uden at bruges disse systemer. I fremtiden, tror jeg, vil vi få endnu større hjælp i vores daglige virke – også i Folkekirken.
Vi lever i en digital samtid.
Det er ikke til at overse, digitaliseringen er over os, og vores sprogbrug ændre sig - vi sætte strøm til alt ting, vi spørger vores ven, Google, vi hash-tagger ting, vi mobilpay’er…
Medier taler om, at ”robotterne er over os” eller at kunstig intelligens er ”det nye sorte”
Der er helt sikkert meget nyt at sætte sig ind i, og lige når man har fået styr på et begreb, kommer der et nyt digitalt ord, som man skal forholde sig til.
Og nogen gange tænker jeg, hvorfor skal det være så svært: ”Internet of Things” er et eksempel. Det dækker over såkaldt intelligente ting, eksempelvis tyverialarmer, der sender os beskeder, og elektronisk indberetning af strømforbrug til el-selskabet. Fællesnævneren er altså ting, der kan aktiveres og aflæses via en app. Den slags tekniske hjælpemidler går i dag under betegnelsen ”Internet of Things” At kalde det internetstyrede dippedutter ville for mig være mere logisk.
Men it og digitalisering er internationalt, og skal jo netop kunne tale sammen på tværs af sprog og lande. Måske kan det sammenlignes med evangeliet, som først sent blev skrevet, så alle kristne kunne læse og forstå det.
Vi vil gerne i dag forsøge at medvirke til at alle kan være med, og derfor vil jeg lige nævne, at vi i forbindelse med programmet har lavet en ordbog, hvor det kort er forsøgt forklaret, hvad de forskellige digitale begreber dækker over.
Og husk: Hvis der sker noget du ikke forstår, så kan du være ret sikker på, at der også er andre, der ikke forstår det – og ellers love jeg at lade som om jeg ikke forstår det – hvilket nok ikke kommer til at kræve de store skuespille evner. Men andre ord: råb op og spørg løs – jeg ved fra mit eget arbejdsområde, sundhedsområdet, hvor hurtigt man selv mister evnen til at vurdere hvad der er fagsprog og vanskeligt for andre at forstå – fordi det hurtigt bliver en naturlig del af ens hverdag.
Jeg er født før internettet blev opfundet, ja jeg kunne endda vælge maskinskrivning som valgfag i Folkeskolen – men valgte dog det mere ukendte EDB – men jeg lærte ikke meget. Det mest fascinerende var for mig at man kunne printe det skrevne i farver. Det vil sige at jeg, lige som de fleste af jer, er født i en analog verden, men siden midt 90’erne lige så langsomt har måtte tage internet, e-mail, selvbetjeninger, facebook, kirke-apps og meget andet til mig. Det har været en rejse, en rejse med både begejstring og frustration – men i dag vil jeg bestemt ikke undvære noget af det – og nogen gange kan jeg endda drømme om nye funktioner.
Eksperter fremhæver, at teknologien er kommet for at hjælpe os med vores liv, vores arbejdsliv, vores fritidsliv, vores samarbejde og vores interaktion. Teknikken kan hjælpe os med at skabe sikkerhed og vished om ”alt er som det skal være”. Den kan øge kvalitet, overblik og styrke samarbejdet.
Vi er ikke helt tabt bag af en vogn i folkekirken, et eksempel fra vores verden, der skaber tryghed og samhørighed, er, når man kan chatte anonymt med en præst på nettet. I kender det formentlig under navnet ”Sjælesorg på nettet”. E-læring kom for alvor frem i forbindelse med det seneste menighedsrådsvalg. Mange kirker er også på Facebook og bruger mobilpay.
Der var for nyligt en præst i Aarhus, som valgte at dele på Facebook, at hun stod med en afdød, der skulle begraves, og som ikke havde nogen pårørende. Der var derfor ikke nogen til at komme til begravelsen eller til at bære kisten. Hun fik henvendelser fra mange mennesker – 40 personer, tror jeg, at det var - som gerne ville komme. Man kan mene, hvad man vil om fremgangsmåden, men den er blot et af mange eksempler på, at teknologien kan være meget nyttig og kan være med til både at løse opgaven (kisten blev båret og sat i jorden) og skabe samhørighed på tværs.
Men skal vi mon til at forestille os, at præsten fra Aarhus havde fået hjælp af robotter til at bære kisten og grave graven. Det lyder ikke umiddelbart tiltalende, men man skal jo aldrig sige aldrig. Og i forhold til arbejdsmiljøet – de ansattes arbejdsvilkår - kan teknologien jo faktisk bidrage med noget positivt – det kender vi i dag eksempelvis med katafalker med elektroniske funktioner – til at hæve og sænke, dreje mv.
Vi er samlet her i dag for at få et fælles indblik i hvilke teknologiske muligheder, der popper op – det kommer Christiane Vejlø og fortæller os om, men vi er her også for at drøfte med hinanden, hvordan Folkekirken kunne forestilles at drage nytte af teknologien.
Menighedsrådsmedlemmer, præster, provster, kordegne osv. er her ikke som it-eksperter, men som eksperter på folkekirken - med hver sin vinkel og rolle
Vi er alle ”brugere” i forhold til forskellige arbejdsprocesser, samarbejder og systemer i hverdagen – i kirken, på kirkekontoret eller på kirkegården.
Det er blevet almindeligt kendt og udbredt, at det er brugerne der ved, hvad der skal til.
Det er også brugerne, der er de bedste til at fortælle, hvad et it-system skal kunne, hvis det skal være en reel hjælp i hverdagen
I It-Følgegruppen er vi meget optagede af, at brugerne i Folkekirken skal inddrages, når der laves nye it-systemer til Folkekirken.
Endelig vil jeg sige, at jeg synes, at det er vigtigt, at vi i Folkekirken ikke lader os skræmme af digitaliseringen og teknologien og alle de begreber, som følger med, og som kan virke distancerende.
I 2018 er eksperter enige om, at omdrejningspunktet for udviklingen alt andet lige er og bør være ”brugerrejsen”. Altså ”kundeoplevelsen”.
Folkekirken har også ”kunder” og ”brugere”. Vores kunder er borgerne og i høj grad medlemmerne af Folkekirken. Men vi er også selv ”kunder” og ”brugere” i Folkekirken. Nogle gange i forhold til Kirkeministeriet og it-systemer leveret af folkekirkens It. Andre gange i forhold til hinanden.
Brugerbehov
Digitalisering lægger om noget op til at opgaver skal løses sammen med alle dem, der kan have en interesse – en aktie – i opgaven. Det nye begreb for det, er samskabelse – altså at vi skaber noget sammen .
Det er vi i forvejen gode til i Folkekirken, og nu skal vi også blive gode til det i form af it-løsninger.
Som bruger vil jeg ikke bare høres eller få lov at vælge farve, når produktet er færdigudviklet - nej, vi brugere vil være mere med hele vejen – og dermed opstår reel samskabelse mellem to vigtige parter – nemlig udviklere og brugere.
Det er bl.a. også derfor, at Kirkeministeriet og Folkekirken har valgt at etablere It-følgegruppen som vejledende og strategisk rådgiver for Kirkeministeriet i It-spørgsmål.
Men lige så vigtigt er det også at fortælle, at Kirkeministeriet og Folkekirkens It er begyndt at arbejde med brugerinvolvering - lige fra den første tanke eller ide til en ny it-løsning findes til den praktiske implementering
Brugerinddragelsen er vigtig, fordi det jo er brugerne der ved, hvad behovene er – men vi skal også udfordres på vores vanetænkning.
Derfor vil nye it-løsninger fremover være baseret på, hvad brugerne har sagt og bedt om, og det er håbet, at det vil komme til at give endnu større tilfredshed med folkekirkens it-systemer – og ikke mindst gøre systemerne mere funktionelle for os brugere.
It-Følgegruppen ser gerne hele folkekirken som aktive medspillere i den proces. Vi mener faktisk, at det er vigtigt, at det ikke kun er ildsjælene, som giver deres besyv med, men at alle skal have mulighed for at deltage, fx i form af nye ideer til digitaliseringsprojekter
Brugernes og medlemmernes oplevelse af service og sammenhæng i folkekirken er også afgørende for folkekirkens succes – også når det gælder it og digitalisering i folkekirken.
Når vi taler om digitalisering har jeg efterhånden lært, at udgangspunktet i virkeligheden er, som med alt andet, at vi starter med at spørge os selv, hvad vi vil have ud af det – hvilken effekt er det vi ønsker os. Og det er der ikke nogen, der ved mere om eller er bedre til at beskrive end jer som brugere.
Perspektivering
Det er mit indtryk, at der arbejdes meget forskelligt med it og digitalisering i de forskellige dele af folkekirken og i de forskellige sogne.
Når vi arbejder med it og digitalisering, så arbejder vi også med forandring og risikovillighed.
Vi har i mange år brugt hjemmesider. De fleste sogne har sin egen hjemmeside. Sognene har også adgang til en app, hvor de kan slå kirkelige arrangementer op, så sognebørnene, turister og andre interesserede kan se, hvad der sker i kirken og måske beslutte sig for at deltage. De teknikker er vi trygge ved.
Men vi er knapt så trygge, når vi hører ord som robotter eller kunstig intelligens.
Nye arbejdsgange eller nye måder at arbejde på er en forandring for dem, det påvirker. Det er vigtigt at være opmærksom på.
Det er derfor også vigtigt, at der tages højde for det postyr som en forandring kan skabe, hvis ikke der kommunikeres om forandringen og om nødvendigt tilbydes uddannelse i den nye it-løsning eller arbejdsproces. Der skal være tid og ressourcer til uddannelse, og accept af at ting tager tid – jeg plejer endda at sige: at i Folkekirken tager ting meget lang tid – men det er også en styrke, at vi tager tid til at stoppe op, overveje og derefter fortsætte.
Og så til sidst:
Jeg har peget på nogle af de muligheder og udfordringer digitaliseringen bringer med sig, og det skal vi nu høre mere om og senere drøfte med hinanden.
I It-følgegruppen har vi naturligvis fulgt indfasningen af nye projekter: Person 3, FLØS, F2 osv.
Vi har også fået både positiv og negativ kritik i den forbindelse. I nogle sammenhænge vedrører kritikken konkrete funktionsfejl i systemerne. Det ved jeg, at Folkekirkens It altid arbejder benhårdt på at løse. I andre sammenhænge handler det om, at forandringen ved at tage et nyt system i brug, kan være en stor mundfuld, og at uddannelsen i brug af systemet måske ikke har været tilstrækkelig. Vi må i denne sammenhæng minde os selv om, at it-systemer sjældent gør det alene, men at vi er nødt til at tilrettelægge og håndtere forandringsprocesser.
Et gammelt ordsprog siger, at det skal være skidt før det kan bliver godt – og ud fra den devise vil jeg sige, Person 3, FLØS og F2 bliver helt fantastiske!
Lad mig slå fast med syvtommersøm: denne konference handler ikke om, hvad vi kunne have gjort. Konferencen handler om fremtiden og om, hvordan vi kan anvende teknologien i den måde hvorpå vi er kirke – det handler om nye muligheder – om veje, vi kan vælge at gå og måden vi gør det på.