Artiklen er oprindeligt udgivet den 14. juli 2023.
Når man går over kirkegårdsgruset til Sejerø Kirke en time inden søndagens gudstjeneste, lyder der allerede sang og musik gennem den åbne kirkedør.
Det er kirkens kor og musikere, der varmer op og spiller dagens salmer igennem. “Nu takker alle Gud” udsat for guitar, violin og unisone kvinde- og mandsstemmer strømmer en imøde i våbenhuset.
Det er et stykke tid siden, at der har været en fast organist på pulpituret i den smukke middelalderkirke, men det forhindrer ikke øboerne i at holde gudstjeneste.
Kirkesanger Henry Larsen spiller violin, menighedsrådets kontaktperson Bent Neimann Jensen akkompagnerer på guitar, og Anne Ogstrup og Jytte Petersen synger for.
“Vi har før spillet til familiegudstjenester. Så er det også de her to damer, der synger,” siger Bent Neimann Jensen. “Eller syngepigerne? Hvad må man egentlig sige i dag?”
“Kald os syngepigerne, jeg er klar til at stille op på Bakken,” griner Jytte Petersen.
“Jeg kalder dem altid syngepigerne. Det er et godt navn,” siger Henry Larsen.
Lægmandsprædiken
Henry Larsen nøjes ikke med at stå for musikken. Der er nemlig heller ingen præst denne søndag, så han tager sig også af læsningerne og prædikenen – en opgave, han jævnligt påtager sig, for i Sejerø Kirke skal der ikke aflyses gudstjenester.
“Og jeg er jo alligevel i kirke,” siger han.
Bent Neimann Jensen fortæller, at Henry Larsen er ansat otte timer om ugen.
“Han skal helst ikke op på 10 timer, for så skal han til at have ferie og alt muligt,” griner han.
De to musikere udgør halvdelen af Sejerø Spillemændene, og de har i årevis spillet til fællessang ved sociale arrangementer på øen. At spille til gudstjeneste er imidlertid en lidt anden udfordring, erkender Bent Neimann Jensen.
“Til familiegudstjenesterne er det mest børnesange, og der passer vores instrumenter godt. Men guitar og salmer er en svær kombination, hvis man ikke lige er klassisk guitarist. Jeg skærer halvdelen af akkorderne væk. Og så siger Anne og Jytte, at det lyder godt.”
“Jamen, det siger vi, fordi vi synes det,” siger Anne Ogstrup.
“Ja, det lyder godt. Men det er altså ikke sådan, at vi ikke vil have en organist. Det vil vi meget gerne,” understreger Jytte Petersen.
Budget til en halvtidsorganist
Sejerø har kun 328 indbyggere og ligger en times færgesejlads fra Havnsø på Sjællands vestkyst. Gennem årene er det lille orgel i middelalderkirken derfor blevet betjent af lærere og andre øboer med et talent for tangenter, men uden en egentlig orgeluddannelse.
Men selvom hverken økonomien eller logistikken lægger op til en fastansat, uddannet organist, har menighedsrådet ikke opgivet at finde en løsning, fortæller menighedsrådsformand Lisbeth Hauch Enevoldsen.
Kirken har et opslag på Sjællands Kirkemusikskole, hvor de tilbyder honorar og et weekendophold for at komme over og tage en gudstjeneste.
“Vi har også foreslået, at man kunne lave et samarbejde med skolen om noget musikundervisning, og måske med højskolen (Øernes Højskole, red.) om nogle kurser der.”
Menighedsrådet har afsat budget til en timelønnet kirkemusiker ni timer om ugen.
“Der er en sommerhusejer, som måske er interesseret. Også en anden, der har købt hus i Sejerby, har tilbudt sig og vil gerne tage nogle kurser. Så der er håb forude.”
Vigtigt med gudstjeneste hver søndag
Indtil da er spillemændene og syngepigerne med til at holde kirkegangen i live, mener Lisbeth Hauch Enevoldsen.
“Jeg tror, det betyder noget, at der er gudstjeneste hver søndag, så man ikke altid skal hen og se efter i kalenderen.”
“Og så engagerer det nogle mennesker i kirkelivet og giver betydeligt mere liv i gudstjenesten, end hvis der ikke var noget musik.”
Sommerhusgæster og fastboende begynder at indfinde sig og skubbe sig ind på kirkebænkene. Bedeslagene lyder, kirketjeneren giver tegn til Henry Larsen, og musikerne spiller et præludium, “En yndig og frydefuld sommertid”.
Så lægger Henry Larsen violinen og beder indgangsbønnen. Bent Neimann Jensen folder hænderne over guitarhalsen. Med eller uden præst og organist: På Sejerø er der gudstjeneste om søndagen.